Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folketro - Naturens vetter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folketro | 281
Tvi troll i botn,
kors i vatn,
unda me,
kvar te se,
Gud te me.
Da gjør trollene ikke noget ondt, mens man drikker.
Havet befolket folketroen med en hel del væsener, som en fantasi-
fattig eftertid ikke vil kjendes ved. Det vrimlet av uhyrer av fantastisk
størrelse og form, som ikke bare hørte hjemme hos den uvidende
mængde, men som tidens videnskap fuldt og fast trodde paa, som man
kan se det endnu paa karter fra 16. aarh. Av disse kom folk mest i
berøring med havmænd og havfruer. Oventil var de menneske og neden-
til fisk.
Havmanden kaldes i middelalderen for marmennil, i nyere tid mar-
mæle. Han er begavet med spaadomsevne; og hvis man var saa heldig
at fiske en saadan op av sjøen, kunde man tvinge ham til at forutsi
ens skjæbne; men man skal bare ikke spørre om, hvorlænge man skal
leve. Ivar Aasen fortæller herom: »En marmæle blev engang fanget av
en fisker. Han vilde ut igjen, men fiskeren vilde ikke slippe ham; da
gik han fra et rum til et andet; men han sa, at det høvet ikke før han
kom i hamlerummet. Det blev ham forelagt, at han skulde svare paa
3 spørsmaal før han kunde slippe."
E. Pontoppidan skildrer marmælen saaledes: yDe sees af adskillig
storhed. Nogle sige som et barn af et halvt aar, andre af et aar, andre
af tre aar gammel. Af denne sidste størrelse er nylig fanget en i Sellø
sogn, paa overdelen som et velskabt barn, og ellers som en fisk. Man
kastede den straks i havet. Undertiden tages de hjem i bondens hus,
da han giver dem melk at drikke, som de ei forsmaa, men vende øinene
underlig i hovedet ligesom af nysgjerrighed og for at se sig om efter
det ubekjendte. De som vove sig til at tage dem hjem, gjorde det i haab
om at høre af dem en spaadom om tilkommende ting. Længere end
’et døgn eller 24 timer tør de ikke at beholde dem, da de agte sig
skyldige til at ro ud paa søen og sætte marmælen just paa samme sted,
som de toge ham."
I Nordland skildres marmælen som en liten mandsling og saa liten,
at den med foten kan staa i den del av fiskekroken, som er nedenfor
agnhaken. Naar man trækker den op, skal man altid gi den et klæd-
ningsstykke, spørre den om et eller andet, som man gjerne ønsker at
vite, men ikke om hvor længe man skal leve, og saa, hvis den ønsker
det, ta den iland. Den forblir da iland til den selv vil avsted. Man skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
