Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Visedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Visedigtning 339
og franske trubadurer og tyske minnesangere kappedes om at synge kvin-
dens og elskovens pris. Denne lyriske digtning blev sat i forbindelse
med dansen, som herved fik et sterkt erotisk præg.
De ældste, forøvrig meget magre levninger av folkeviser i Norden
viser os ogsaa utelukkende lyriske smaavers, og herpaa tyder ogsaa den
ovenfor gjengivne uttalelse i sagaen, hvor det uttrykkelig sies at det var
elskovsviser. Av disse ældste lyriske danseviser er der foruten et par brud-
stykker intet bevart til vor tid; hele den bevarte visedigtning er tvert-
imot rent fortællende. Der maa altsaa være foregaat et fuldstændig om-
skifte; den maa i tidens løp ganske ha skiftet indhold.
Den gamle norrøne digtning var væsentlig av fortællende art; det
var meget sjelden at de gamle nordboer gav uttryk for sine følelser, og
helst la de dem i munden paa de i digtningen optrædende personer.
En lyrisk digtning kan det saaledes ikke være tale om i den norrøne
folkedigtning; det er som fortællekunst den har naadd sin høie blomst-
ring. Den gamle folkedigtning var efter hele sin versbygning litet egnet
for musikalsk foredrag og kunde derfor i den foreliggende form ikke
fremføres til dans. Paa den anden side synes ikke den lyriske digtning
som fulgte dansevisen til Norden, at ha slaat faste røtter i folkelivet. Det
gik her saaledes som vi saa ofte har været vidne til i folkekulturen, at det
fremmede er gaat op i det hjemlige, og herav er der opstaat nye former
uten brud paa utviklingen. De gamle episke digte blev omstøpt i den
nye form og foredrat til sang og dans, og digtets episke indhold gav
videre støtet til utviklingen av den dramatiske fremførelse som vi endnu
er vidne til paa Færøene.
Dansen blev aapnet ved at forsangeren traadte frem paa gulvet og
sang et eller flere indledningsvers, mens man ordnet sig i dansekjeden.
Versene indeholdt almindelig oplysning om hvilken vise der skulde
foredras. »Draumkvædet" indledes f. eks. saaledes:
Vil du meg lyda, eg kveda kann
um einkvann nytan drengen,
alt um han Olav Aasteson,
som heve sove so lenge.
Naar dansekjeden saaledes var kommet i gang, gjentok alle de del-
tagende omkvædet, som ofte blev tat fra indledningsversets to siste linjer;
i Draumkvædets første del lyder det saaledes:
Og det var Olav Aasteson,
som heve sove so lenge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
