Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Visedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 Visedigtning
lende. Et beslegtet sagn er ogsaa behandlet i Hervarar-saga om sver-
det Tyrfing.
Endel viser har emne fra folketroens forestillinger om menneske-
nes forhold til den dulgte verden som omgav dem. Paa hver gaard
bodde vætten eller gardvoren, hvis gravhaug eller trær holdtes hellig,
og som vedblev at motta offer. Om ham handler visen om »hauge-
bonden som leikar og rimar”, hvor denne beklager sig overfor gaards-
bonden over at dennes sønner ikke holder sig rolig om juleaftes kvel-
den, og truer med at straffe dem for deres ugudelighet. — I bergene
holdt bergfolk til, i elvene fossegrim og nøk, paa sjøen havfolk og
draug. Fælles for disse lavere naturvæsener var at de søker efter at
træde i forbindelse med menneskene, og særlig var unge jenter efter-
stræbt, og mange var de som kunde fortælle om hvorledes de hadde
været bergtakne. Av bergtakningsviser findes flere. Stedfæstet i Tele-
mark var visen om Margit Hjukse som blev indtat av bergekongen,
blev hans hustru og fødte ham mange barn. Længselen efter hjemmet
gjorde hende ulykkelig — omkvædet lyder derfor: Tidi sker meg longe.
Det er eg som ber sorgi so tronge —, og efter mange aars egteskap
faar hun lov at dra hjem paa et kort besøk; men straks kommer berge-
kongen og henter hende. Og visen ender saaledes:
»Fare no vel daa alle i min heim!
No kem eg aldri til dykkar meir.”
Stolt Margit sette seg paa gangaren graa,
ho gret fleire taarer hell hesten hev haar.
Ho pikka paa berget med fingrane smaa:
nStatt up, mi elste dotter, skreid loka ifraa!”
Andre indlot sig i utilladelige forbindelser med bergfolkene, som
den letsindige Kjersti, hvem hjemmet blir utaalelig da moren opdager
forholdet, og som derfor gaar i berget og blir bergekongens brud. Og
en glemselsdrik utsletter al erindring om hendes tidligere tilværelse.
Dei gav henne drikka av det raude gullhorn,
dei slepte der nedi tri villarkorn (forvildelses-korn).
Den tridje drykkjen liti Kjersti ho drakk,
dei kristne laandi ho aldri meir gat.
»Kvar er du fødd og kvar er du boren,
og kvar er dine jomfruklæde skoren!"
»I berget er eg fødd og der er eg boren,
og der er mine jomfruklæde skoren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
