Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Visedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Visedigtning 345
I berget vil eg leva og der vil eg døy,
og der er eg kongens festarmøy.*
Villfar drar ut for at finde sin søster Sylvklar, som er bortført; han
kommer til en havfru, som hadde en vakker terne, Isimo. !
»Høyre du, Isimo, hot eg spyrja maa,
du segj’ meg, kvar du er ettad ifraa.”
»Konge var min far og dronning mi mor,
og Villfar so het min yngste bror.”
Villfar honom rann taarer paa kinn:
»So er du Sylvklar, kjær syster mi."
Og saa fører han hende bort av havfruens vold og hjem til
kongsgaarden.
I visen om Vilemand feiret den opofrende kjærlighet sin største
triumf. Det er forutsagt hans fæstemø at hun ikke skal sitte ved hans
bord; og da han rider i brudefærd hjem med hende, snubler hesten
paa en bro, saa hun falder i vandet og drukner. Saa sender Vilemand
bud efter sin harpe, og ved musikens troldomsmagt spiller han sin
fæstemø ut av nøkkens armer. Det er en forherligelse av aandsmag-
ternes seier over de raa naturmagter. Dette er et ældgammelt motiv
som kan følges tilbake til den græske oldtid og er mest kjendt fra
sagnet om Orfeus.
I folketroen er der ikke noget skarpt skille mellem menneske- og,
dyreverdenen. Onde mennesker kunde omskape sig til dyr eller forgjøre
"andre som de vilde skade. Forskapning utgjør ogsaa hovedemnet i flere
folkeviser. Og særlig er stedmødrene utsat for mistanke om at utøve
denne kunst paa sine stedbarn. Den onde dronning Sigaros forskaper
kongens søn Lavrans til en fole; men denne beholder sit mandemaal
og sin menneskenatur og aabenbarer sammenhængen for kongen. Da
dronningen merker at hendes ugjerning er kommet for dagen, forskaper
hun baade folen og kongen til bjørner. Ogsaa i »Bejarblakken" maa vi
se en forskapt kongssøn.
Sagn om oldtidens helter hørte til den kjæreste underholdning
i oldtid og middelalder. Av disse var ingen saa navngjeten som Si-
gurd Faavnesbane, om hvem det findes flere Edda-digt og sagaer.
Paa disse bygger folkevisen om Sigurd Svein. I den lemlæstede skik-
kelse hvori den er bevart, er den sammensat av rester av flere viser,
hvorav en gaar tilbake til Edda-digtet yGrips spaadom" og en anden
til den fremstillig av sagnet som findes i Didriksagaen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
