Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Visedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Visedigtning 347
norske viser er der tydelig spor av at disse ogsaa har været kjendt
hos os og derfor antagelig er digtet i hans hjemland.
Ogsaa i en liten telemarkisk vise, Kongssonen av Norigs-land, har
man trodd at maatte se en historisk vise.
I Sætesdalen er fundet brot av en vise om »Margit Runarborginni".
Den handler om den norske kongedatter Margret Piken fra Norge",
som blev kaaret til dronning av Skotland, men døde paa reisen over.
Den nævnes av Absalon Pedersøn 1567 og lever endnu paa Færøene.
De historiske viser kan ikke betragtes som paalitelige historiske
dokumenter; men de har allikevel sin historiske interesse derved at de
uttrykker samtidens stemninger og opfatning, som denne blev farvet
under indtrykket av det tragiske skjær som folkets medfølelse omgav
dem med.
Nær beslegtet med de historiske viser er riddervisene, som ogsaa
tildels har behandlet virkelige begivenheter. I hvert fald gir de uttryk
for ridderlivets idealer, dets romantik og naivitet, dets sanselighet og
voldsomhet. Som oftest er det kjærlighetsforhold som behandles, i almin-
delighet ulovlige, og dette har altid visens sympati. Det var en protest
mod ældre tiders formelle opfatning av disse forhold. Den uforfærdete
elskers natlige besøk i jomfruburet er et av de hyppigste motiver, og
enten blir han her overrasket av en stor overmagt, som han rydder
grundig op i; eller ogsaa lykkedes det at bortføre den elskede, og paa
veien blir de saa indhentet; men helten utfører vidundere av tapperhet,
saa den elskedes far til slut maa gi sit samtykke.
En stor rolle i riddervisen spiller forklædning. Unge mænd utgir
sig for kvinder, for at faa anledning til at være sammen med sin elskede
i enrum. Eller kvinder optræder i mandsdragt, for at kunne utføre en
eller anden mandig bedrift. Dette hænger sammen med de forandringer
i dragten som fandt sted efter korstogene. Under østerlandsk indflydelse
antok ogsåa mændene en lang fotsid dragt, som litet skilte sig fra
kvindenes, og dette har lettet forvekslingen.
De sterke lidenskaper har en fremtrædende plads i riddervisen;
selvtægt og voldsomhet gir derfor dens emner sit særpræg. Men skild-
ringen hæver sig hyppig til en dramatisk høide som ellers ikke er naadd,
og jevnsides med de brutale lidenskaper møter vi ogsaa de store følelser
og ædle, storstilte skikkelser. En god prøve har vi i den storslagne vise
om Knut i Borg. Liten Kjersti har to beilere, den unge konge Svein
og Knut i Borg, men hun foretrækker den sidste. Under brylluppet
indfinder kongen sig, gir Knut banesaar og tvinger Kjersti til at gaa i
seng med sig. Midt om natten gjennemborer hun kongen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
