Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Visedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 Visedigtning
Ho sette odden fyr bringebein.
Det svarar i svanadon:
»Du stat upp, kongen herre Svein!
du tek deg ikkje fleire brurer!”
»Tvi so vore deg, kjæra mi,
So Saart du mone meg svika!
Eg agta deg til mitt egteviv,
at raa’ yver land og rike.”
»Eg hev aldri vore kjæra di,
aldri di vene møy; -
men dette mone eg agta deg,
naar Knut i Borgi laut døy."
I visen om Liten Kjerstis hevn er det den forstøtte kvinde der
optræder som hevner over den utro elsker. Medens han feirer sit bryllup
med en anden, optrær hun ved bryllupsbordet som mundskjænk.
Og om natten sætter hun ild paa gaarden og brænder brudgomen med
bruden inde.
Men utenfor disse bevægete dramatiske emner har riddervisene
ogsaa saa mange fine og yndefulde scener, som gjør dem til rene perler
Rørende er visen om væbneren som ved fakkelskin bortfører sin
elskede, Dagmor, fra farens borg. Ute paa den vilde heii et fjæleskur
føder hun saa tvillinger, og alle tre dør. Mot sedvane lægges fortæl-
lingen i denne vise i munden paa en av de i visen optrædende; i dette
tilfælde optrær væbneren fortællende i første person:
»Aldri gløymer eg den harm:
tvo born laag den daude moder paa arm.
So tok eg upp min blanke skjold
aa grov so upp den heie-mold.
Med sverdet eg upp moldi skar;
med henderne eg Dagmor aat moldi bar.
So sette eg meg paa grefti og gret,
eg høyrde dei smaaborni i jordi let.”
Daa han hadde fortalt sine sorger fram,
daa staup han daud i sin faders fang.
Visen om Bendik og Aaroliljas ulykkelige kjærlighet er rundet
sammen av to kilder; den ene er det gamle danske sagn om Hagbard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
