Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - V. De mindre Stengrave: Runddysser og Langdysser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Den omgivende Høi.
at Ligene ere blevne nedsatte i siddende Stilling; anderledes vilde
det hellerikke have været muligt at benytte de mange Stuer, som
ikke ere af Mandslængde. Under det hele, paa Bunden af
Kammeret, findes der endelig som oftest et omhyggelig lagt Gulv
af flade eller runde Sten, eller et tykt Lag knust Flint. De
mange andre eiendommelige Forhold, som ere blevne iagttagne med
Hensyn til Resterne af Ligene, endvidere det nedlagte Gravgods og
de kjendelige Spor af Baal, som have været antændte i Graven,
hvor Ilden har svedet Gulv, Skeletdele og Oldsager, Alt dette
skal omtales længere fremme ved Redegjørelsen for de store Kamre,
hvor det samme gjenfindes, men bedre oplyst og paa en lettere
forstaaelig Maade.
Dyssen var altid omgiven med en Høi af Jord og Sten, som
tjente til at styrke Bygningen og sikre den mod Forstyrrelse
udenfra; kun rent undtagelsesvis er der opnaaet en lignende Dæk-
ning af Graven ved, at Kammeret er bygget i en udgravet For-
dybning. Der er imidlertid det ejendommelige Forhold ved alle de
fire-, fem- og sexsidede Kamre, som vi her alene betragte, at
Overliggeren ikke er jorddækket; ofte naaer Jordhøiningen ikke
engang helt op til Bærestenenes Overkant, men lader dem rage
I—2’ op. At Jorden ikke er afgravet i senere Tid, men at det
oprindelig har været Meningen, at Dækstenen skulde ligge frit og
synlig, lader sig skjønne alene af dens Form. Det er nemlig
oftest en meget tyk, høi og hvælvet Sten, langt sværere, end det
behøvedes, for at den kunde dække Graven — at lægge en saadan
Blok høit op paa Toppen af andre Sten maa være betragtet som
et Værk til den Dødes Ære, og der var ingen Mening i strax efter
at dække det hele til med Jord. Mange prægtige Dysser med
saadanne store Dækstene findes spredte omkring i Landet, saaledes,
for at nævne nogle Exempler i en enkelt Egn, Sjællands Horns
Herred, ved Hjortegaardene i Draaby Sogn, ved Sønderby i Selsø
Sogn, ved Veileby og Venslev i Ferslev Sogn, og ved Tørslev i
Gjerlev Sogn. Paa Knebel Mark paa Mols ligger der en Dysse,
hvis Dæksten er 11/ lang og 3’ tyk. Undertiden er der dog fore-
kommet Kamre af denne Art, der ligge helt skjulte af en Høj; men
det har da næsten altid kunnet paavises, at største Delen af Høien
er tilført i en senere Periode, i Bronzealderen, som Dække for yngre
Begravelser, der lagdes tæt op til eller over Dyssen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>