Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - V. De mindre Stengrave: Runddysser og Langdysser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adgangen til Graven. 57
Nøie forbunden med Jordhøien og betinget af den er den sten-
satte Adgang, som ofte er anbragt foran Kammeret, og hele den
Indretning, man har givet Døraabningen. Den lavere Sten, over
hvilken Aabningen findes (Fig. 28), tjener øjensynlig til at holde Stuen
fri for indtrængende Jord — kun sjælden er Aabningen lukket ved
en løst foran stillet Sten, som naaer op til Overliggeren, og som
altsaa maatte flyttes, hver Gang man paany vilde ind i Rummet.
For at sikre Adgangen til dette og for at holde Pladsen foran
Døren fri er der ofte anbragt en stor Sten til hver Side af Ind-
gangen (Fig. 30); man kunde da træde ned foran Aabningen, og
der var saaledes Plads til at vælte Dørstenen fra. For end mere at
lette Adgangen til Gravens Indre er der undertiden ført en længere
Gang ud gjennem Højen, dannet af indtil 4 Stene for hver Side.
I saa Tilfælde falder Dørstenen bort, idet den nu ikke mere er nød-
vendig for at holde Jorden ude, og den erstattes af en lav Tærskel-
sten som Afgrænsning af Gravrummet. Dette viser noksom, at
Gang og Høi høre sammen, og at Stenrækkerne foran Graven kun
ere satte for at holde Jorden tilside og for at sikre Aabningen. I
samme Hensigt lagdes der ofte en enkelt Dæksten over Gangen
nærmest ved Kammeret, hvor Jorden var højest og derfor lettest
kunde skride ned.
Blandt Dysserne af denne Art pleier man fra ældre Tid at
skjelne imellem to Former, nemlig RÆwnddysser og Langdysser,
Benævnelser, som dog ikke betegne væsentlige Forskjelligheder i
selve Kamrenes Bygning og Form, deres Indhold og Anvendelse,
hvilket Alt er ganske ensartet, men alene i den Maade, hvorpaa
den omgivende Høi er formet. Udseendet af Højen vexler imid-
lertid saa meget, at man næppe skulde tro, at det kunde være
Monumenter fra samme Tid og af ganske den samme Art; for
saa vidt er det vel berettiget at give dem egne Navne. Vi skulle
dog se, at Forskjelligheden har en ganske simpel Grund, og at
den i Virkeligheden betyder meget lidt.
Runddysserne have Navn efter den omgivende, runde Jordhøi,
der, som allerede antydet, er temmelig flad — den dækker jo kun
Siderne af Kammeret — og oftest af ringe Udstrækning, 30—40’ i
Tværmaal, sjældnere indtil 60". Omend ikke altid, saa dog i Reglen
er den omgiven med større Stene, der i et Par Fods indbyrdes
Afstand danne en aaben Kreds om Høiens Fod (Fig. 31—32).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
