Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - VII. Stengravenes Indre, Gravskikke og Gravgods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Uorden og Forstyrrelse.
Det har saaledes ialfald ikke været udelukkende Skik at nedlægge
Skeletterne, efter at Kjødet var fjærnet, og naar saa er, og naar
desuden intet andet end en mulig kun tilsyneladende Lighed. med
Indianernes Benhuse taler for, at den nævnte, ejendommelige Grav-
skik er bleven fulgt her i Norden, er det sikkert rettest at søge
en mere nærliggende og simpel Forklaring. Den store Uorden og
Sammenpakningen af Benene turde hidrøre fra de gjentagne Grav-
læggelser i det forholdsvis lille Rum, som efterhaanden blev mere
og mere fyldt med Skeletdele. Det maatte ligge nær at skubbe
Benene af de ældre Lig tilside og staple dem ovenpaa hverandre
for at skaffe Plads. De tidligere nedlagte Oldsager fulgte med,
Rester fra Baalene bleve let indblandede, og saaledes kan hele
den Uorden forklares, der ved en første Betragtning forekommer
saa forunderlig. Hist og her fik enkelte Lig af særlige Grunde
Lov til at ligge i Fred, og disse vise formentlig, hvorledes ogsaa
de øvrige oprindelig bleve gravlagte. De uforstyrrede Skeletter
findes sædvanlig enten lige indenfor Døraabningen til Kammeret,
alleryderst i Gangen, eller øverst i Kammeret og i Gangen
under Dækstenene, og paa alle disse Steder er det vel forstaaeligt,
at de ere blevne ladte i Fred; thi, som det let vil skjønnes, der
var ingen Grund til at forstyrre dem der. Naar der var fuldt af
Lig i Stuen, begyndte man at begrave ude i Gangen; det sidst
indlagte Lig, som laa just indenfor Døren, var da sikkert ikke op-
løst og kunde derfor ikke skaffes bort. Efterhaanden blev saa
Gangen fyldt, idet man bestandig skød de ældre Bendele sammen;
men det alleryderst nedlagte Lig blev liggende uforstyrret; thi dér
kunde der jo ikke erholdes Plads til en senere Begravelse. Lige-
ledes maatte de Lig blive i Fred, som til allersidst, efterat baade
Kammer og Gang vare fyldte, bleve nedlagte øverst ved at afløfte
Dækstenene, saaledes som dette strax skal omtales.
Man indvende ikke mod den her fremsatte Opfattelse, at
denne Ligegyldighed for de tidligere Bortgangnes Gravfred staaer
i Strid med den Omhu, der vistes de sidst Afdøde og mod den
Tanke, som i det hele raadede ved Gravlæggelsen, at nemlig
Legemet skulde bevares uforstyrret, forat den Døde kunde fort-
sætte sin Tilværelse.. Dette modstridende Forhold forekommer
andetsteds baade i ældre og i nyere Tider.
b
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
