Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - VII. Stengravenes Indre, Gravskikke og Gravgods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det faste Dæklag. 95
Hos Ægypterne var det i Oldtiden Meningen med den særdeles omhyggelige
Gravlæggelse og med hele Gravens Indretning, at der til evig Tid skulde sørges for
den Døde med Ofringer af Mad og Drikke, forat den Afdødes Tilværelse ikke
skulde afsluttes; men, siger Masøero, der var ikke gaaet lang Tid, før Ægypteren
indsaa, at dette ikke kunde ske. Efter 2—3 Generationer opgav man at sørge for de
tidligere Afdøde for at passe de senest Bortgangne. Paa en lignende Maade har man
sikkert i Nordens Oldtid efter mogen Tids Forløb ikke taget sig nær at skyde de
ældre Ben tilside for at faa Plads til de sidst døde. Der kjendes mangfoldige
Exempler paa, at man i forhistoriske Tider kun lidet hensynsfuldt behandlede det
Gravindhold, som man paa Grund af Forholdene maatte forstyrre; anderledes var det
ikke i den ældste kristelige Middelalder, da man, som det kjendes fra talrige
frankiske og merovingiske Gravpladser, endog meget ofte indrettede nye Grave
indeni og tværs over ældre, idet man andetsteds nedlagde Knoglerne fra de gamle
Grave, som man bedst kunde det, i uordentlige Dynger. Heller ikke senere er denne
Fremgangsmaade bleven opgivet — er Forholdet bedre nutildags paa Kirkegaardene
ved de store Byer?
Der findes ofte Skeletter af mange Individer i disse Grave;
ikke sjælden 20—30, men undertiden flere, saaledes i en fuld-
stændig fyldt Jættestue ved Borreby, som blev undersøgt af
F. $. A. Worsaae, henved 70 og i en Grav i Sverige over 100.
I Borreby -Kammeret var der Individer af begge Kjøn; 9 af dem
havde været mellem 2 og 18 Aar. Lignende Iagttagelser ere
gjorte andetsteds; i Jættestuen ved Gundsølille (S. 83) var der Skelet-
dele af et ganske spædt Barn, af 2 under Tandfrembrydning og 2
under Tandskifte. Ogsaa disse Forhold bekræfte, at Gravstuen er
bleven benyttet i Løbet af længere Tid som fælles Gravsted for
en vis Kreds af Mennesker, en Slægt eller en Familie. Oftest er
det imidlertid umuligt at bestemme Antallet af de Gravlagte, deres
Kjøn og Alder, idet mange af Benene ere stærkt opløste; under-
tiden er næsten ethvert Spor af dem forsvundet.
Over Benlaget findes der sædvanlig et dækkende og be-
skyttende Lag. Sjældnere er det mindre solidt, af Jord med ind-
blandede Stene; oftest ere Benhobene tæt overdækkede med Stene,
eller der strækker sig gjennem hele Kammeret et tykt Lag knust
Flint eller et fast sammenhængende Lag af flade Stene, som
kan have en Tykkelse af indtil 2 Fod. Snart over en Stenlægning,
snart umiddelbart over Benene kan der ligge et haardt, næsten
ulgjennemtrængeligt Lag af Ler, saa fast sammenpakket, at det, naar
Kammeret undersøges, ikke kan fjærnes uden ved Hjælp af Jern-
stang og Hakke. »Det er saa haardt som en gammel Landevei«,
siger Arbeideren, og Archæologen fortvivler over, at alle skrøbe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
