Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - IX. Studiet af Stengravene. Historisk Oversigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ældste, folkelige Tydninger. Trr
Hvor tidlig saadanne folkelige Forklaringer ere blevne dannede,
fremgaaer af Saxos Ytring om, at der fordum maatte have været
Kjæmper i Danmark, hvorom de vældige Stene vidnede, der vare
satte ovenpaa Gravhøijene; thi det var lidet troligt, at almindelige
Menneskers Kræfter skulde have løftet saadanne Stenmasser, som
det var vanskeligt eller umuligt at bevæge paa flad Mark. Saa
fast have disse ældste archæologiske Tydninger sat sig, at Be-
nævnelserne have holdt sig indtil vore Dage.
Men en saadan Forklaring tilfredsstillede dog ikke altid hine
første archæologiske Grandskere. Stenstuerne vare jo dog for
smaa til gigantiske Skikkelser; hvor skulde deres Legeme kunne
rummes i disse Grave? Man tog da sin Tilflugt til andre fabel-
agtige Væsner, for hvilke de bedre syntes at passe, til de snilde
Dværge, hvem man tillagde et Kjendskab til Naturen og et Herre-
dømme over den, som vel maatte sætte dem istand til at udføre
det, der overgik Menneskeværk. Stengravene bleve da disse smaa
Væsners Boliger — »Troldstuer«, »Zwergberge«, »grottes aux fées«
— en Forestilling, der findes endnu saa fjærnt som i Indien.
Disse og andre beslægtede Forestillinger gave tillige, i det
mindste paa mange Steder, Anledning til, at Stensætningerne be-
tragtedes som hellige Pladser, hvor der bragtes Offer og forrettedes
en vis Kultus. Paa anden Maade kan man næppe opfatte for-
skjellige Forbud i angelsaxiske og carolingiske Love imod Ofringer
ved Stene, og Paalæg i kirkelige Dekreter, fra d. 5. Aarh. af, om at
tilintetgjøre de Stene, der vare Gjenstand for en hedensk Dyrkelse.
Naturligt nok har man i overtroiske Tider, i den ældste Middel-
alder og vel allerede i hedensk Tid, kun med Angst og Bæven
kunnet nærme sig disse mægtige Monumenter, som maatte antages
at være reiste af overnaturlige Væsner, og man maatte let komme
til at betragte dem som Helligdomme, hvor der skulde foretages
visse religiøse Handlinger. Usandsynligt er det hellerikke, at disse
Skikke kunne vise tilbage til endnu ældre Tider. Dyrkelsen af de
Afdøde og Ofringen paa Graven forekommer almindelig hos lavt-
staaende og hedenske Folk, og ihvorvel der for Nordens Vedkom-
mende fattes bestemte Vidnesbyrd herom, saa mangle Sagaerne
dog ikke Beretninger om, hvorledes man troede at kunne sætte
sig i Forbindelse med de Afdøde; endnu fra d. 12. Aarh. fortælles
det om en Nordmand paa Ørknøerne, Svein Briostreip, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
