Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - IX. Studiet af Stengravene. Historisk Oversigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rr? Første lærde Tydninger.
tilbragte mangen en Nat paa de Dødes Grave for at faa Raad og
Spaadomme af dem. En saadan Raadspørgning af de Døde
spillede en betydelig Rolle i de gamle klassiske Lande, og ganske
det samme, som fortælles om’ Svein Briostreip, berettes fra langt
fjærnere liggende Tider og Steder. Det omtales saaledes hos
Herodot, at det var Skik hos et libysk Folk, Nasamonerne, at
lægge sig til at sove ved Gravene for i Drømme at faa Aaben-
baringer og Orakelsvar.
Dyrkelsen af de Afdøde har sikkert været almindelig hos de
hedenske Folk i Europa, og Erindringen herom har mulig ikke
været uden Indflydelse paa den ældste Middelalders Opfattelse af
Stengravene som hellige Steder. Man betragtede dem som et
Slags Altere, og det var denne Benævnelse, de første Lærde i
det 16. Aarh. maatte godkjende som stemmende vel overens med
de skriftlige Kilders Beretning om den hedenske Kultus.
Thi Aarene gik, og de Lærde, som hverken troede paa Jætter
eller paa Dværge, men som øste deres Visdom af skriftlige Kilder,
ikke mindst af de fjærnest liggende, de romerske og græske For-
fattere, begyndte at faa Øie for Stengravene og at forsøge sig paa
deres Tydning. Hos os fandt disse første Studier en værdig Re-
præsentant i O/e Worm. Udførlig og grundig behandler han de
store Stengrave i 1. Bog af »Monumenta Danica«, 1643; men de
gamle klassiske og nordiske Forfattere, fornemlig Saxo, kunde ikke
lede Worm paa rette Vei, og bedre Førere fandt han ikke i de
nyere Skribenter, Englænderen Camden og Svenskeren Claus Magni,
der forud for ham havde skrevet om Udlandets Monumenter af
lignende Art. Det var Oldtidens Thingsteder, mener Worm, hvor
der blev skiftet Lov og Ret, eller indhegnede Kamppladser, hvor
man mødte hinanden til Tvekamp; eller det var de Steder, hvor
Oldtidens Konger bleve kaarede, eller mulig hellige Altre, ved
hvilke man bragte Guderne sit Offer. Til saadanne Resultater
maatte Datidens Benyttelse af Kilderne føre, og det hjalp ikke, at
Worm øjensynlig endog nøie havde seet paa selve Monumenterne.
Han gjør f. Ex. den ganske rigtige Bemærkning, at Endestenene
i Langdysserne sædvanlig ere højere og sværere end de øvrige
Randstene, og hans Beskrivelse af ’Dysserne vidner om et virkeligt
Kjendskab. »Alteret er oftest en Jordhøi, paa hvis Top der staaer
tre vældige Stene, som bære en fjerde, der baade er sværere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
