Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - XII. Studiet af Stensagerne. Historisk Oversigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
É
’
fi
kl
158 Det 16. og 17. Aarhundredes Lærde.
vel, at Stenøxerne ansees for at være komne ned fra Himlen med
Lynet og kun træffes, hvor Nedslag har fundet Sted, og at Mange
derfor bære dem til Beskyttelse mod Lynet; men han gjengiver
hermed kun den almindelige Opfattelse uden selv at slutte sig til
den, og med Hensyn til Pilespidserne af Flint ytrer han sig paa
ganske anden Maade. »Der er Mange«, skriver han, »som tro,
at ogsaa de ere Tordenstene; men de, som kjende Historien, vide,
at det er Pilespidser, der brugtes, før man havde lært at bearbeide
Jernet. Thi de første Mennesker brugte et afslaget Flintstykke
som Kniv, og med et saadant foretoges Omskjærelsen hos Israeli-
terne«. Mercatus vidste, at Stensagerne vare tilhugne med en
anden Sten, og han beskrev nøiagtig baade Pilespidser og Flint-
flækker, som tillige i den første Udgave af hans »Metallotheca
Vaticana« (1719) bleve fremstillede i gode Afbildninger. Men
ganske sikker var han dog ikke paa Alt dette. Han ender med at
henstille Sagen til Andres Dom, idet han navnlig bliver betænkelig
ved at iagttage, »hvorledes der ved Naturens Spil kan fremkomme
Ting, som ganske ligne, hvad der er dannet ved Menneskehaand«.
Langt bestemtere udtaler Aldrovandus, den høit ansete, itali-
enske Naturforsker, Archæolog og Samler, f. 1522 d. 1607, (i »Museum
Metallicum«, først udgivet 1648), at alle fornuftige Folk i høj Grad
tvivle om, at disse Stene komme ned med Lynet, og han troer
ikke derpaa. Men, tilføjes det meget betegnende, da den An-
skuelse, at disse Stene ere selve Lynet, er saa almindelig udbredt,
at den Mand, der vilde imødegaa den, vilde blive betragtet som
afsindig, saa maa han fortælle, hvorledes de Lærde mene, at disse
Stene kunne dannes i Skyerne, — han trøster sig ved endnu at
tilføje i Parenthes: »dersom de virkelig dannes der« — og herefter
følger da den høist mærkelige Dannelses - Theori, som findes hos
mange Andre og ogsaa hos OZe Worm. Gjennem ham blive de frem-
mede Forskeres Betragtninger over Tordenstenene indførte i vor
Literatur, uden væsentlige Forandringer og, det maa tilstaaes,
ingenlunde i en forbedret Skikkelse... Endog Afbildningerne af
Tordenstenene ere laante andetsteds fra (se S. 156, efter »Museum
Wormianum«, S. 75). De findes i en Udgave fra 1647 af Ånselmus
Boetius’ »Stenenes Historie« og vare oprindelig fremkomne i den
schweiziske Polyhistor Conrad Gesners Værk om Forsteninger og
Stene (1565), idet de vare sendte ham af Lægen $04. Kentmann i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
