Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - XII. Studiet af Stensagerne. Historisk Oversigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ole Worm. 159
Dresden med de nøiagtigste og paalideligste Oplysninger om, hvor-
ledes selve de afbildede Stykker vare fundne efter Lynnedslag.
Saavidt bekjendt er dette de ældste Afbildninger af Oldsager fra
Stenalderen, benyttede ligesom af Worm saaledes ogsaa af Å/dro-
vandus, Mahudel. o. A. Det ér i Afsnittet om Stene i »Museum
Wormianum«, udgivet 1655 efter Worms Død, at der fortælles om:
»Cerauniæ, som have deres Navn af, at de antages at falde ned fra Skyerne
med Lynet. De ere af forskjellig Form, ofte kegledannede eller formede som en
Hammer eller Øxe og med et Hul i Midten. Der er forskjellige Meninger om deres
Oprindelse, idet Nogle, da de ligne Redskaber af Jern, antage, at de ikke ere
Tordenstene, men virkelige, forstenede Jernredskaber. Men dette modbevises ved
Iagttagelser af paalidelige Folk, som have fundet disse Stene just paa de Steder,
hvor Lynet var slaaet ned, i et Hus, et Træ el. lign. Derfor siger man, at de
dannes af Lynets Dampe blandede med metalliske Stoffer og af den tætte Fugtighed
i de tykke Skyer, hvortil kommer Indflydelsen af Varmen fra Solen, Stjernerne og
det flammende Lyn. Ogsaa denne Anskuelse har imidlertid sine Vanskeligheder paa
Grund af de forskjellige Former og de gjennemborede Huller; dog har den megen
Sandsynlighed. Andre antage, at Stormen løfter Stene, som ere dannede i Jorden,
høit op i Himlen, og at de da atter falde ned med Lynet; men ogsaa denne Op-
fattelse frembyder visse Betænkeligheder. «
Ligesom de Forskere, Worm saa nøie følger, antager han
dog egentlig kun Stenøxerne for at være Tordenstene. Paa andre
Steder tales der om Spyd og Dolke af Flint, der vel i Stoffet
ligne Cerauniæ, men afvige fra dem i Form, »og disse, skulde
man paastaa, ere dannede ved Kunst og ikke af Naturen. Nogle
sige vel, at ogsaa disse ere Cerauniæ; men Andre mene, at det er
Oldtidens Dolke«. Saaledes skrev den Mand, der med Rette be-
tegnes som den første danske Archæolog.
Snart efter fremkom dog baade mere selvstændige og klarere
Udtalelser, vistnok som Resultat snarere af den almindelige Interesse,
der hos Naturkyndige, Historikere og Samlere i det lærde Tidsrum
næredes for de nordiske Oldsager, end af den Enkeltes dybere
gaaende Studium. Hertil var der endnu ikke samlet et tilstrækkelig
stort Stof. OZe Borch, som havde været Worms Discipel, og hvis
Sands for Oldsagerne maaske herved var bleven vakt, skrev om de
aflange, tresidede Flintstykker, der i Mængde fandtes i Sandet paa
Øen Anholt; saa tidlig kjendte man altsaa dette rige Findested for
Stensager, der længere fremme skal omtales. Hans Bemærkning
om, at disse Stene se ud, som vare de gjorte med Kunst, og
at lignende kunde være brugte af Josva, der bød Israeliterne at
udføre Omskjærelsen med Stenknive, viser, at han rigtig forstod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
