Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - XII. Studiet af Stensagerne. Historisk Oversigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MM
55 EN
160 Det 18. Aarhundredes Opfattelse.
Flintflækkernes Tildannelse og Bestemmelse. Et Skridt videre
naaede den næste Generation, hvis archæologiske Bestræbelser
havde en værdig Repræsentant i den energiske Samler Prof. 7homas
Broder Bircherod i Odense. Hos ham er der ikke længere den
ringeste Tvivl om Stenoldsagernes virkelige Bestemmelse.
»Jeg har Dolke, saa kunstfærdige, at de næppe nutildags skulde kunne efter-
lignes i Flint; større og mindre Knive, af hvilke nogle sikkert have været brugte
som Spydspidser; Flintpile, baade mindre og større, som have været anbragte paa
Lanser; Kiler, afvigende fra hverandre i Stof, Form, Farve og Vægt, som have
været anvendte til husligt Brug eller i Krig; Øxer, Hammere, Slibestene« 0. s. v.
Dette udtalte Bircherod i 1I7or i den latinske Afhandling
»Om Aarsagerne til Ødelæggelsen af Oldsagerne i Norden«, først
udgiven 1743. Og forat det klarere skal sees, hvor sikker man
ved Midten af d. 18. Aarh. var paa, at Stensagerne vare virkelige
Vaaben og Redskaber — i mærkelig Modsætning til, hvad der
var Tilfældet i den følgende Periode, — anføres her endnu en Ud-
talelse af Pontoppidan i »Danske Atlas« (1763):
»De Sager, som findes i Gravene, ere Spyd, Sværd, Dolke, Pile, Køller og
Stridshamre af Flint, glat slebne og skærpede saaledes, at man kunde bruge dem
til at hugge og skjære med. Just disse Stene er det, som i Cabinetternes Beskrivelse,
med et almindeligt Navn, kaldes Lapides ceraunei og af nogle, skjøndt uden mindste
Grund, ansees for Torden-Steene. De sluttes at være de allerældste, eller fra den
Tid, da Metallernes Smeltning og Brug endnu ikke var Nordens Indbyggere saavel
bekjendte, som efter Othins og Asiaternes Komme«.
Dette synes i det hele at have været Tidens Opfattelse. Lige-
som den kjendes fra flere Steder i den danske Literatur, saaledes
blev den samtidig fremsat af Mange i Udlandet, navnlig af Fussieu,
1723, i en for sin Tid høist fortjenstfuld Afhandling i det franske
Academis Mémoires, i 1734 af den franske Archæolog Wzcolas
Mahudel, i 1738 af Kilian Stobæus, Professor i Historie ved
Universitetet i Lund, og med største Sikkerhed og Fylde af Fransk-
manden A. Y, Goguet i 1758.
Man skulde tro, at denne sunde og rigtige Betragtning af
Stenalderens Oldsager maatte have afgivet et sikkert Grundlag for
videre Grandskning; men Tiden hertil var endnu ikke kommen.
Tværtimod skulde snart efter Alt, hvad der hidtil var vundet,
skydes tilside, idetmindste for en Tid. Hvad der traadte i Stedet,
kan spores tilbage til det 17. Aarh. Da den traditionelle Op-
fattelse af Stensagerne som Tordenstene efterhaanden blev opgiven,
maatte den Tanke naturlig fremkomme hos Datidens Lærde, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
