Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - XIV. Bopladser, Levevis og Befolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Den sydskandinaviske Gruppe.
sig, at de alle tilhøre den udviklede Stenalder, idet de ere frem-
dragne i ensartede Grotter og Grave, og at talrige lignende Kar
ere fundne paa mange Punkter over næsten hele den europæiske
Stenalders Omraade fra Sicilien indtil Danmark, da kan der ikke
tvivles om, at de virkelig ere knyttede nær til hverandre og ud-
gaaede fra en og samme Grundform. Saadanne Ligheder vidne
om nøie Forbindelser fra Folk til Folk. Fra det vestlige Europa
synes Stødet til nye Udviklinger oftest at være givet Nordens
Stenalder, og atter gjennem sydligere Egne, over Middelhavet
kunne de nye Ideer, som vi have seet, spores tilbage til deres
Udspring ved Kulturens Vugge i Østen.
Vor Stenalder er et Led af en fælles europæisk Kultur. Men
den nordiske Gruppe med dens Særpræg har videre Grænser end
de nuværende danske Lande og det sydlige Skandinavien. Sten-
sager af de yngre Former, fuldstændig lignende de danske, fore-
komme ofte i Norge og, som foran berørt, ogsaa mod Syd, i det
nordlige og østlige Tydskland, indtil Karpatherne, og i det vestlige
Rusland. »Den nordiske Stenalders Provinds« har saaledes en
stor Udstrækning, idet den, som Hans Hildebrand har udtrykt det,
ligger syd for Nordsøen og nord, vest og syd for Østersøen. At
Kulturen over dette store Landomraade allerede i Stenalderen
havde et i det hele ensartet Præg, er værd at lægge Mærke til; thi
saaledes vedblev det væsentlig at være i de følgende Tider,
gjennem Bronze- og Jernalderen, indtil Folkevandringstiden og
Slavernes Fremtrængen. Med Føjie har Montelius heri seet et
Vidnesbyrd om, at gotiske og germanske Folk have siddet i
disse Lande fra Stenalderen af.
Ved Siden af denne xordiske eller sydskandinaviske Gruppe —
thi de gammeldanske Lande maa siges at udgjøre .den vigtigste
Del af dette Kulturhele — danner Stenalderen i det vestlige Europa
en anden og kjendelig forskjellig Gruppe, og nye Eiendommelig-
heder mødes i det sydlige Europa. Visse fælles Træk bevares dog
bestandig og føre videre indtil Asien. Endnu fjærnere Forbindelser
med Stenalderens Folk i de andre Verdensdele have hidtil ikke
kunnet paavises. De saakaldte Naturfolk synes at være gaaede
deres egne Veie, idet de spredte Ligheder, som maatte findes,
næppe ere større, end at de kunne forklares af parallele Udvik-
linger paa lignende Grundlag. Til Forstaaelsen af Menneskehedens
É
i
i
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
