- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
191

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - XIV. Bopladser, Levevis og Befolkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tidsforhold. IQI

første Kulturstadium, paa hvilket Metallernes Brug var ukjendt, op-
rindelig fælles, men forladt af nogle Folk i den fjærne Oldtid, af andre
først i vore Dage, afgiver vor Stenalder dog et rigt og fuldstændigt
Stof. Herved have sikkert vore Fund deres største almindelige
Betydning.

I Danmark maa Stenalderen antages at være ophørt i den
sidste Halvdel af det 2. Aartusinde f. Chr. F., som dette længere
fremme skal vises, og dens yngre Afsnit synes at have havt en
Varighed af mere end et halvt Aartusinde — saaledes maa det
vel siges efter et almindeligt Skjøn; thi nogen sikker Tidsmaaler
haves ikke. Der kan væsentlig kun dømmes om dette Tidsrums
Varighed efter den Udvikling, som sees at være foregaaet i Monu-
menterne og i de bevarede Redskabers Form og Forarbeidning.

Ganske uden Betydning for dette Spørgsmaal er det selv-
følgelig ikke, at Mængden af de efterladte Minder er saa over-
vældende stor, baade i og for sig og sammenlignet med, hvad der
er bevaret fra de følgende Perioder af Oldtiden, som række om-
trent over to Aartusinder; men herved komme dog flere Forhold i
Betragtning. Stensagerne tilintetgjøres- ikke af Naturen og ei heller
af Mennesket, forat Materialet paany kan benyttes, saaledes som
dette skeer med Metalsager. Strengt taget maatte hvert et Stykke,
som er blevet mere eller mindre tildannet i Stenalderen, og alle
itubrudte Sager være bevarede og kunne findes. Dette forklarer
til en vis Grad den store Mængde. Fremdeles maa Antallet af
Mindesmærker og Oldsager staa i et vist Forhold til Folkets Pro-
duktionsevne og dets Energi, og med Hensyn hertil skulde Be-
folkningen i de gammeldanske Lande siges at have staaet særdeles
høit. Findes der end andre Steder i Europa Oldsager fra Sten-
alderen, som fuldt kunne sættes ved Siden af de danske, saa fore-
kommer der dog intetsteds en saadan Mængde udmærkede Arbeider,
saa talrige Vidnesbyrd om en energisk Bestræbelse for at løse de
Opgaver, som forelaa. Endelig maa Danmarks Rigdom paa Flint og
den lette Adgang til dette i Stenalderen uundværlige Raastof have
fremkaldt en rig Produktion, ligesom Udviklingen i det hele er
bleven begunstiget herved.

Den egentlige Grund til, at Stenalderen i de gammeldanske
Lande indtog saa høi en Stilling, er dog vist at søge i de almin-
delige Naturforhold. Om Klimaet i den yngre Stenalder og i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free