Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - I. Studiet af Bronzealderen, dets Begyndelse og Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 Traditionen om Bronzealderen.
som Lisch og Nilsson snart stillede sig ved Thomsens Side. De
nøjedes ikke med at laane Beviser fra Thomsen; de dannede selv
Samlinger, og de vare frugtbare Forfattere, der meget bidroge
baade til at klare og udvikle Systemet og til at udbrede Kund-
skaben om det. Dem tilkommer saaledes for en ikke ringe Del
Æren af at have fæstnet og udformet Begreberne ’Sten-, Bronze.
og Jernalder, den Fane, hvorunder man senere har kjæmpet for at
tiltvinge sig Adgang til Fortidens lukkede Egne, idet der dog bestandig
tillige har maattet gjøres Front mod dem, som kaldte den et falsk
Flag, hvorunder ingen sand videnskabelig Erobring kunde gjøres.
Men har Thomsen saaledes været forud for sine Samtidige i
rigtig og fyldig Erkjendelse af Bronzealderen, var dog hans Op-
dagelse ikke saa ganske ny og original, at ingen forud havde
anet eller tænkt noget lignende. Tværtimod har det, som udgjør
Kjærnen i Tredelingssystemet, det at Mennesket i en fjærn Fortid
har anvendt Bronzen, men ikke Jernet, staaet mere eller mindre
klart for mange af dem, som gjennem de vexlende Tider have
tænkt over de ældste Tilstande paa Jorden og syslet med mundtlige
og skriftlige Overleveringer fra fjærne Tider, eller med de synlige
Efterladenskaber. Der strækker sig fra de ældste historiske Tider
en uafbrudt Tradition om en Bronzeperiode. Af og til træder den
stærkt frem og bliver rigtig forstaaet; men snart efter bliver den
atter glemt og forbigaaet — et mærkeligt Exempel paa, hvorledes
en Tanke kan gaa i Arv fra Aarhundrede til Aarhundrede uden
ret at faa Gyldighed, før langt om længe dens Tid er kommen.
I dette Tilfælde forløb der henved tre Tusinde Aar.
I Grækenlands ældste historiske Tid var man vistnok ikke
ukjendt med, at Bronzen et Par Aarhundreder forud i det mindste
havde spillet en Hovedrolle ved Fabrikationen af Vaaben og Red-
skaber af alle Slags. Dette træder bestemt frem i de homeriske
Digte. Ikke blot nævnes Bronzen langt oftere end Jernet — efter
foretagne Sammentællinger, i Iliaden 279 Gange mod 23, i Odysseen.
80 Gange mod 25 — men det er tillige paavist, at Jernet omtales
langt sjældnere i de ældre Partier af disse Digte end i de yngre.
Navnlig ere Vaabnene, Sværd, Spyd, Øxer og Pile, næsten uden
Undtagelse af Bronze. Det er nu vanskeligt at afgjøre, om dette
svarer til Forholdene i den Tid, da de homeriske Digte bleve til,
eller om det ikke snarere ved denne idelige Fremdragen af Bronzen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
