Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - I. Studiet af Bronzealderen, dets Begyndelse og Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De græske og romerske Forfattere. 209
har været Meningen at charakterisere de ældre, heroiske Fider,
som i det hele fremstilles i et saa stærkt og straalende EysiskrAg
Grækenland dengang havde sin Bronzealder, kunde ikke ganske
være glemt. Det antages sædvanlig, at Digtene ere blevne til i
Løbet af flere Aarhundreder, fra det 9. til det 7. Aarh. Jernet var
allerede i Begyndelsen af dette Tidsrum ret almindelig anvendt;
men den egentlige Bronzealder. laa ikke saa fjærnt, at den kunde
være gaaet ganske af Minde. I ethvert Fald giver det home-
riske Epos et Billede af en Tid, da Bronzen spillede en Hoved-
rolle, og med disse ældste Kildeskrifter, der for det senere Græken-
land stode som fuldt historiske, og som sikkert i det her omhandlede
Forhold byggede paa et virkelig historisk Grundlag, begynder
Rækken af de Udtalelser om en Bronzeperiode, som fortsættes
indtil Thomsens Dage.
Det bekjendte Sted hos Hesiodos — altsaa fra en noget senere
Tid — hvori der tales om den tredie Slægt af Mennesker, som
havde Vaaben og Huse og Redskaber af Bronze, kan man vel ikke
anse for et udtrykkeligt Vidnesbyrd .om, at det stod Digteren
ganske klart, at der engang havde været en Tid, da Mennesket
alene anvendte dette Metal. Thi forud for denne Bronzealder
skildrer han en Sølvalder, og forud for den atter en Guldalder.
Der kunde saaledes blot være givet en poetisk og billedlig Frem-
stilling af Tilbagegangen i Verden og den voxende Fordærvelse.
Men naar det udtrykkelig siges om Bronzefolket, »at det ikke
kjendte det sorte Jern«, da tør man vistnok antage, at der under
Billederne hviler en bestemt Viden om ældre, svundne Tilstande,
og den Maade, hvorpaa Digteren omtaler »Jerntiden«<, den
5. Alder, hvori han selv lever, synes klart at angive, at han
har vidst, at de to Metaller fulgte efter hinanden. Dette har da
givet Anledning til den digteriske Fremstilling af Udviklingen i
Verden.
Til disse ældste Kilder ligesom ogsaa til senere græske Digtere,
Pindar, Euripides og andre, som fremføre Oldtidens Helte rustede
med Bronzevaaben, støtte de yngre Forfattere sig, ikke sjælden
dog ogsaa under Henvisning til Fund og Monumenter. Pausanias,
i det 2. Aarh. eft. Chr. F,, siger med stor Bestemthed, at alle
Vaabnene i den heroiske Tidsalder vare af Bronze. Ikke alene
Sophus Miiller: Vor Oldtid 14
TERRE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
