Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - II. Den ældre Bronzealder. Ældre Former fra Mandsgrave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fremmede og hjemlige Former. 225
gjennem hele Tydskland, men ogsaa i det vestlige
Europa.: De i Norden fundne Sværd af denne Form
kunne da være indførte sydfra og ere det sikkert for en
stor Del.
Anderledes staaer det med alle de andre rigt vari-
erede og i talrig Mængde foreliggende Sværd og Dolke
(Fig. 107). Udenfor den nordiske Gruppe i Skandinavien
og det nordlige Tydskland er der kun fundet meget
faa Stykker, i Vesttydskland, som nærme sig til de
nordiske Former uden dog ganske at stemme med dem
i alle Enkeltheder. Form og Ornamentik skille disse
Sværd fra den tidlige Del af den nordiske Bronzealder
fra alle andre kjendte Bronzesværd. De ere sikkert nok
af nordisk Arbeide. Men ligesaa umiskjendeligt er det,
at disse Former ere beslægtede med de nys omtalte,
fremmede Sværd med fuldt Bronzegreb. Nogle staa
dem meget nær, andre fjærne sig noget fra dem, og
det vil ikke undgaa den, der med Opmærksomhed
gjennemseer de lange Rækker af Sværd, hvorledes man
lidt efter lidt fra de simplere, fremmede Former føres
til de mere formfuldendte Sværd, som alene træffes
i Norden. De maa være fremkomne ved Omdannelse
og videre Udvikling af de udenfra modtagne Forbilleder.
Ved Siden af Sværdet eller Dolken forekommer ofte
et svært Bronzeblad med bred Æg og indrettet til at
skæftes, Efter den forskjellige Skæftningsmaade kan der
adskilles to Hovedformer; enten har Skaftet været ind-
stukket i Bronzestykkets indre Hulhed (Fig. 113), eller
dette har været indsat i en Kløft i Skaftet (Fig. 112).
Den første Klasse og andre, senere Former af væsentlig
samme Indretning kaldes Ce/Zer, den sidste og andre
lignende Former benævnes Paadstave, gamle Navne,
som, .hvor lidet heldige de end ere efter deres Op-
rindelse, dog maa beholdes, indtil der kan findes noget
bedre; tilmed have de engang faaet Hævd i alle Sprog.
»Celt« er hentet fra et tvivlsomt, latinsk Ord »celtis«, Fig. 111. 4
som kun nævnes en eneste Gang og sandsynlig-
vis er fremkommet ved en Skrivefeil. Det var en tydsk Lærd
Sophus Miiller; Vor Oldtid. 5;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
