Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - II. Den ældre Bronzealder. Ældre Former fra Mandsgrave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Paalstave og Celter.
ener
— ager va Tyr
i Slutningén af d. 17. Aarh., som" først kaldte disse Bronze-
stykker for Celter; han fandt, at det mærkelige Redskab og det
ligesaa mærkelige og uforstaaelige Ord passede godt for hinanden.
Saaledes slap dette Ord ind i Archæologien og er. senere blevet
staaende, navnlig fordi det blev sat i Forbindelse med Kelterne,
det Folk, man en Tid lang betragtede som Bærer af Bronze-
kulturen. Det andet Ord, Paalstav, er islandsk: pålstafr, et Ord,
der i Sagatiden betegnede en vis Slags Øxer og nu bruges om
6 et Redskab til at grave med, en smal Spåde. Da denne hår en vis
FUR Lighed med de her omhandlede Bronzestykker, blev Navnet laant
Bal i den Tid, da man søgte Forklaringen af forhistoriske Forhold i
den islandske Literatur.
ap Paalstavene og Celterne, som i talrig Mængde og under for-
| fådt skjellige Former, efter de enkelte Egne og efter den ældre eller
il yngre Tid, de tilhøre, forekomme næsten overalt i Europas Bronze-
| in alder, vare i forrige Aarhundrede Gjenstand for mange Forklarings-
forsøg, Alt efter Tidens Smag. De bleve snart gjorte til romerske
Vaaben, bestemte til at udslynges af Kastemaskiner, snart be-
tragtedes de som Offerøxer eller som de galliske Druiders Red-
skaber, hvormed den hellige Mistelten blev afskaaren, eller Paal-
stavene gjordés til Lansesko og Celterne: til Taareflasker. eller
endog til Drikkekar. Men jævnsides løb bestandig den rigtige
Opfattelse, at alle disse afvexlende Former maatte paa en eller
anden Maade have været brugte som Vaaben og Redskaber. Saa-
ledes have de været betragtede siden Aarhundredets Begyndelse,
og der har kun været Tvivl om den nærmere Bestemmelse af. de
—
on
farerne øen
JER Pe Man
SÅ serber SR
= me 2 ==
ek Ser rs Se ET eEe
= =
enkelte Former.
Paalstavene fra de ældste Mandsgrave ere oftest af sirlig Form,
- omhyggelig forarbeidede og rigt udstyrede med Ornamenter; "de
tal synes derfor ikke at have været bestemte til Arbeidsbrug. Heller-
ikke forekomme slidte og opskærpede Exemplarer, som saadanne
y kjendes af de tilsvarende simplere Former, der bleve anvendte som
Une Redskaber. Endelig optages disse Paalstave regelmæssig i Gravene,
SYN sædvanlig i Forbindelse med et Sværd eller endnu oftere med en
Dolk, medens Værktøiet i Reglen findes udenfor Gravene. Den
’ maa da sikkert have været et Vaaben. Hvorledes den har været ført,
AN er imidlertid noget tvivlsomt. Det er klart nok, at Skaftet endte
lå i to Flige, som passede ind 1 Renderne ved Bladets Nakke —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
