- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
283

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - VII. Bronzealderens Begyndelse i Norden. Ravhandlens Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indvandring eller Kulturmeddelelse. 283

fra Metalindustriens Kilder, har tilegnet sig den fuldendte Technik,
hvorom saa mange nordiske Arbeider vidne, uden at i det mindste
fremmede Læremestre ere indvandrede. Man begyndte derfor med
at antage, at Nordens Bronzealder skyldtes en Indvandring. Her-
imod blev det imidlertid først af Vedel og senere af /MMontelius
gjort gjældende, at Gravskikke og Gravformer ere ganske de
samme ved Stenalderens Slutning og i den ældste Bronzealder, at
denne Periodes Høie ofte ligge tæt om Stenalderens Dysser, og at
intet er almindeligere end, at Grave fra begge Tidsafsnit ere
umiddelbart knyttede til hverandre, hvad der Alt nærmere skal
omtales nedenfor. Det kunde ikke ansees for muligt, at forskjellige
og maaske indbyrdes fjendtlige Folk havde gravlagt deres Døde
paa de samme Steder. Endelig henvistes der til de foran omtalte
Undersøgelser af Kranier fra de forskjellige Dele af Oldtiden (S. 189)
og til Anthropologernes Udtalelser om, at allerede Stenalderens
Grave gjemme de nuværende Nordboeres Forfædre. Saaledes an-
toges det, at der ikke var foregaaet en Indtandring ved Bronze-
alderens Begyndelse. Om Spørgsmaalet hermed er afgjort, turde
dog være tvivlsomt. Saafremt baade de ældre og de nyindkomne
Folk have været af gothisk eller germansk Æt, hvad det er tilladt
at antage, vilde en Folkeforøgelse ikke kunne spores i de bevarede
Skeletdele, ligesom Overensstemmelsen i Gravskikke og Fællesskab
i Gravsteder vilde kunne forstaaes.

Et afgjørende Bevis for eller imod en Indvandring synes kun
at kunne vindes af selve Oldsagfundene. Intet Stenalders Folk
springer paa engang til at forarbeide Metaller, end sige til fuldt at
optage en vanskelig Technik, til ikke blot nogenlunde at efterligne
de indførte Sager, men ogsaa fremstille dem under skjønne, ja
fuldendte Former og i deres fine og ejendommelige Kunststil.
Er Bronzekulturen modtagen ved langsom Meddelelse fra Folk til
Folk, da maa der være en Række af nordiske Fund, som afspeile
Overgangen fra gammelt til nyt og danne ligesom en Indledning
til den egentlige Bronzealder. Der maa være Fund, i hvilke de
fremmede og indførte Stykker forekomme enkeltvis Side om Side
med Stenalderens Vaaben og Redskaber; andre maa indeholde en
fuldstændig Blanding af Sten- og Bronzesager, og atter andre maa
frembyde de første Forsøg paa indenlandsk Metalarbeide og vise
det fremadskridende Herredømme over Behandlingen af Bronzen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free