- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
284

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - VII. Bronzealderens Begyndelse i Norden. Ravhandlens Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28 4. Indvandring eller Kulturmeddelelse.

Saadanne Fund kunne vel ikke siges ganske at mangle; men hidtil
have de været faa og lidet afgjørende. Naar der en sjælden Gang
er truffet et Bronzestykke i en Stenalders Grav, har det været en
lidet charakteristisk Form, og er der omvendt blevet optaget Sten-
sager i Bronzealderens Grave, har det enten været under ganske
usikre Forhold, eller deres Tilstedeværelse har kunnet forklares paa
særlig Maade. I adskillige Tilfælde er der saaledes i Grave fra
den ældre Bronzealder optaget en lille Spydspids af Flint, oftest
stærkt slidt i Skaftenden og undertiden delvis indsyet i Læder
el. lign.; det ligger nær at antage, at den har været brugt til at
slaa Ild med i Forbindelse med et Stykke Svovlkis. Dette Stof
er oftere truffet i Bronzealderens Grave liggende umiddelbart ved
et Flintspyd fra Stenalderen eller ved en egentlig Ildsten, et mere
eller mindre tildannet, aflangt Flintstykke, der bærer tydelige
Mærker af Brug. Hellerikke er det usandsynligt, at et og andet
Flintstykke i Bronzealderen kan have tjent som en Amulet, idet
den almindelig udbredte, overtroiske Opfattelse af Stensagerne
mulig allerede dengang var fremkommen (S. 256). » ’Endélig-er
det jo klart, at der, selv i Tilfælde af en Indvandring, og selv
under Forudsætning af en voldelig Erobring af Landet ved fjendtlige
Folk, maa have været dog nogen Berøring i Løbet af en vis Tid
mellem de stridende Parter; heraf kunde andre Blandinger af Sten-
og Bronzesager forklares. Det tør vistnok siges, at der endnu ikke
foreligger nogen saadan Række af virkelige Blandings- og Over-
gangsfund mellem Sten- og Bronzealderen, som man maatte vente
at finde, ifald den nye Kultur langsomt og ad fredelig Vei havde
udbredt sig over Landet.

Som foran nævnt (S. 279), er der forsøgt at bøde paa, hvad
der saaledes mangler, ved at samle en egen Gruppe af tidlige
Bronzealders-Sager, liggende forud for de ældste Mands- og Kvinde-
grave. Men foruden de alt omtalte Øxer og Dolke er det kun
nogle faa og sædvanlig enkeltvis forekommende Spyd, Ringe
o. lign., som kunne betegne Overgangen mellem Sten- og Bronze-
alderen. Den mærkelige Kløft mellem de to Perioder synes ikke
at kunne fyldes paa denne Maade. Dog skal det ikke hermed
være sagt, at det maa betragtes som afgjort, at Bronzealderen er
indført i Danmark ved en Indvandring og ikke ved en langsom
Kulturmeddelelse. Umuligt er det ikke, at Gravene fra Overgangen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free