Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - II. Den førromerske Tid. En fremmed Gruppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gravpladserne. 459
Perioden, Aartusindets fjærnere Halvdel, og ved Siden af Urne-
grave forekomme. der Brandpletter af lignende Art som paa Born-
holm, ofte i betydeligt Antal og med de eiendommelig sammen-
bøjede og beskadigede Vaaben. Skridt for Skridt kunne disse
Gravpladser følges fra de østlige Alpelande og Østerrig, over
Bøhmen og Måhren indtil Nordtydskland, ligefra Weichsel til Weser,
denne Landstrækning, som var det nærmeste Forbindelsesled mellem
Skandinavien og det øvrige Europa. Saaledes er Forholdet i faa
Ord. I det enkelte findes der rig Afvexling i den Maade, hvorpaa
den nye Gravskik optræder, navnlig i de fjærnere Egne, hvorfra
Bevægelsen udgik. - I det nordlige Tydskland, i Vestpreusen som
i Holsten, svarer Alt saa nøje som muligt til Forholdene paa de
bornholmske Gravpladser.
Paa Gravpladsen ved Villanova, der foran nævntes som en af de ældste i det
nordlige Etrurien (S. 436), indeholdt næsten samtlige henved 200 Grave et stort
Lerkar med de brændte Ben, nedsat under flad Mark; omkring Urnen fandtes Bikar
og Baalrester, det Hele oftest omgivet med Stene. Lignende Beholdere for Baal-
resterne eller et skjærmende Dække af anden Art træffes stedse paa de store, sam-
tidige eller noget senere Gravpladser i Etrurien og Norditalien; intetsteds findes en
opkastet Høi over Graven. Egentlige Brandpletter forekomme ved det ovenfor nævnte
Sta Lucia (S. 437). Der er her aabnet over 5000 Grave under flad Mark indrettede
paa forskjellig Maade, snart med Beholdere for de brændte Ben, snart med samtlige
Rester fra Ligbaalet anbragte i en Fordybning, der ofte er dækket med en Sten.
Ved St. Michael i Krain (S. 456) er der saavel i de ældre Grupper, fra Hallstatt-
Perioden, som i de yngre, fra La Téne-Tiden, anvendt snart Urner, der indeholde
baade Kul og brændte Ben, snart Brandpletter. Disse, som ere overveiende ved de
yngre Grave, dannes af 1—2’ brede og dybe, kjedelformede Huller fyldte med Kul
og Aske, hvori kun faa brændte Ben. De her nedlagte Vaaben ere ofte sammen-
bøjede. Paa en anden Gravplads i Krain, ved Nassenfuss, hvor ligeledes de ældre
og yngre Grave ligge sondrede i Grupper, dannes Brandpletterne af 17/,’ dybe og 1’
brede Huller i Jorden. De indeholde alene brændte Ben, ved hvilke der ofte optages
sammenbøiede Sværd og Spydspidser. Ogsaa ved Hallstatt (S. 437), hvor Halvdelen
af Gravene indeholdt brændte Ben nedgravede under Jordfladen, vare disse ikke
blandede med Kul; de laa snart i den blotte Jord, snart paa et Underlag af for-
skjellig Art.
Den nye Gravskik har langsomt nærmet sig til Danmark i
Løbet af Aarhundreder, Kun paa Bornholm træffes allerede i
Slutningen af Bronzealderen Urnegrave paa flad Mark i større Mængde
(S. 370); men baade her og i det øvrige Danmark er det Jernet
og de fremmede La Téne-Former, som ret egentlig ere betegnende
for de samlede Gravpladser med Brandpletter. Hvad der samtidig
med denne langsomme Kulturmeddelelse fra Syden blev tilført
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
