- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
498

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - V. Grave og Fund fra den romerske Tid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

498 Grave under flad Mark i Jylland og Slesvig.

Disse Høigrave indeholde snart kun et enkelt Lerkar med
brændte Ben, snart. flere, af hvilke da atter enten kun et eller et
Par indeholde Ben, medens de øvrige ere tomme. Oftere ere dog
Benene ikke nedlagte i Kar. Romerske Bronzekar. forekomme af
og til ligesom ogsaa de øvrige for denne Tid eiendommelige Sager.
En omgivende Stensætning kan findes eller mangle.

Atter andre Forhold frembyde de under flad Mark anlagte
Grave. Snart enkeltvis, snart flere sammen, med eller uden andre
ledsagende Kar, ere de benfyldte Lerkar nedgravede et Par Fod
dybt under Overfladen, ofte omgivne med Stene eller dækkede
med en flad Sten. Dette er omtrent som i den forudgaaende Tid.
Der er ogsaa truffet egentlige Gravpladser med talrige Urnegrave.
Mellem disse kan der forekomme Brandpletter (S. 444) og desuden
ogsaa ubrændte Lig udstyrede med de samme Sager, som regel-
mæssig findes ved de øvrige Arter af Grave. Saadanne Pladser
maa antages at være ret almindelige i Jylland; men kun en enkelt,
ved Bjergelide, 1 Mil sydøst for Horsens, er omhyggelig undersøgt.

Enkelte Grave vare her særdeles rige paa Oldsager. Et stort Lerkar med
Mæandertegning indeholdt foruden brændte Ben en saadan Blanding af Mands- og
Kvindesager, at den maa antages at have indeholdt Resterne af et Individ af hvert
Kjøn. Indholdet bestod af et sammenrullet, tveægget Sværd, en Skjoldbule og en
Spydspids, Alt af Jern, et Par Sporer af Jern og Bronze, en Jernkniv, to Fibulaer,
den ene af Jern, den anden af Bronze, et Remspænde, flere Bæltespænder, en
Synaal og Brudstykker af en Benkam. Lignende rige Gravudstyr haves ogsaa fra
andre Steder. Paa Brokjær Mark, Ribe Herred, opgravedes en stor Kjedel at tyndt
dreven Bronze, med Mundingskant og Bæreringe af Jern, en egen Form, som længere
fremme skal omtales. Nedlagt i denne Kjedel fandtes: et romersk, tveægget Sværd
med Dopsko og Beslag af Jern til Skeden, en sammenrullet Ringbrynie, flere Sporer,
en Kniv og en Sax, en Guldfingerring, et meget stort, sammenbanket Bronzekar,
Dele af et andet større og adskillige mindre romerske Kar, Brudstykker af et Øse-
kar med deri sluttende Si, fremdeles af Bensager: Brudstykker af en Kam, en Naal,
Brikker og Tærninger til Brædtspil, endelig Tøistykker 0. a. m.

I Slesvig ere Forholdene omtrent som i de sydligere Dele af
Nørrejylland. Urner og Kar findes nedsatte i ældre Høje eller
under flad Mark og da atter enkeltvis eller i større Samlinger.
Men hellerikke disse Pladser ere omhyggelig undersøgte. Cha-
rakteristiske og smukke Sager, derimellem Perler og Berlokker af
Guld, som Fig. 284, foreligge navnlig fra Skjærsbjerg ved Kværn,
øst for Flensborg.

Et temmelig afvigende, men i sig selv ikke mere ensartet

ø

Billede frembyde de samtidige Grave paa Fyen; der træffes her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0516.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free