- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
499

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - V. Grave og Fund fra den romerske Tid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fyenske Grave. 499

baade Brandpletter, Urner med brændte Ben og Resterne af ubrændte
Lig. Kun Høigrave synes ikke at forekomme; man har mere af-
gjort end i Jylland vendt sig fra de gamle Gravsteder. Paa den
anden Side har Begravelse uden Ligbrænding ikke vundet samme
Indgang som i det nordlige Jylland. Mange Exempler herpaa
kjendes vel; men Ligbrænding maa dog siges at være Reglen paa
Fyen baade i den her omhandlede Periode og endnu i Folke-
vandringstiden. Fundene ere ikke fremkomne i lignende Antal
som i Jylland; men til Gjengjæld ere de ofte rigere i deres Sam-
mensætning. Dette sees dog kun ret, hvor Liget er blevet ned-
lagt ubrændt, som. ved det foran omtalte Fund fra Espe (S. 490).
Hvor derimod Ligbrænding har fundet Sted, ere Sagerne ødelagte
af Baalet og det rige Udstyr kun bevaret i sammensmeltede og

halvtfortærede Rester.

Ved Ellerup i Svendborg Amt oppløiedes et Bronzekar fyldt med brændte Ben
og henstaaende paa et tykt, kulblandet Lag, hvori der fandtes baalbrændte Rester
af et tveægget Sværd med Dopsko af Bronze, flere Spydspidser, Øxe, Skjoldbule, 2
Sporer og en Kniv. Karrene bestode af mindst 2 romerske Bronzespande med riflede
Sider og Bærehanke, Øsekar med deri siddende Si af Bronze og med "langt Greb,
Beslag af Bronze til to Drikkehorn, et lille, ornamenteret Lerkar og Skaar af flere
andre Lerkar. Af Smykker indeholdt Graven kun en bred Fingerring af Guld.

Saadanne rigt forsynede Grave høre dog til Undtagelserne.
Tarvelig udstyrede Urner staaende enkeltvis eller i ringe Antal ere
forekomne paa mange Steder, og flere store Gravpladser have
gjennemgaaende ydet et ringe Udbytte af Oldsager; navnlig Vaaben
mangle næsten ganske.

Ved Herregaarden Broholm i det sydøstlige Fyen afdækkede Æ. Sehested efter-
haanden 380 Grave uden dermed dog at udtømme Pladseu. Over Halvdelen inde
holdt kun Lerkar, og de øvrige som oftest kun faa Sager, der tilmed vare stærkt
beskadigede paa Ligbaalet. Af Vaaben fandtes kun 1 Spyd og 1 Øxe. Hovedmassen
af de Grave, som kun indeholdt en Jernkniv eller vare ganske blottede for Oldsager,
maa vistnok betragtes som Mandsgrave. I 75 Grave var der en Kam, eller rettere
Smaastykker af Benkamme; desuden fandtes 4 Kamme af Jern. 41 Fund indeholdt
Glasperler, og i ligesaa mange var der Fibulaer. Alle disse Sager skrive sig utvivl-
somt fra Kvindegrave, ligesom Nøgler, Tenstene og Hængedopper til Bælteremme.
Flere andre Sager, Bæltespænder og Drikkehornsbeslag, synes at have været Gravgods
for begge Kjøn. Der blev her ikke truffet Grave med ubrændte Lig. Af Brandpletter
ganske som de foran omtalte bornholmske fandtes et stort Antal — henved 100 —
for den langt overveiende Del tilhørende den ældste Tid, i hvilken Gravpladsen er
blevet benyttet, nemlig den romerske Periode; dette angives bestemt af de i disse
Grave ofte forekommende Fibulaer af Hovedform som Fig. 286. Urnerne vare i det
hele yngre; for en Del tilhørte de Folkevandringstiden. Ældre og yngre Grave laa

32"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0517.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free