Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - VI. Folkevandringstiden. Fremmede og nordiske Elementer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Runeindskrifter. 517
varer — kun en eneste romersk Lerskaal er funden i Norden; men
ogsaa ved disse Sager træffes der Enkeltheder, som ere at føre
tilbage til den romerske Industri. Visse traadformet paalagte Orna-
menter gjengive de paasmeltede Traade paa Glasbægrene; ovale
Fordybninger i Karrets Side ere laante fra Glassene med indslebne
Ovaler; de idelig tilbagevendende kredsstillede Punkter om et
større, rundt Midtfelt, et alene i denne Periode forekommende
Ornament (Fig. 316), gjengiver utvivlsomt den klassiske Roset.
En ganske tilsvarende Figur træffes almindelig paa samtidige
romerske Sager, f. Ex. paa de malede Glaskar (se Fig. 302), lige-
som den kan følges mange Aarhundreder tilbage i Tiden.
Men denne Opregning i det enkelte af romerske Laan skal
ikke fortsættes; den maatte kun føres et Stykke frem, for at det
skulde staa klart, at der overfor de figurlige Ornamenter, som ikke
kunne erkjendes at være af romersk Oprindelse, staaer en Række
Motiver, hvis fremmede Udspring er utvivlsom. Hvormeget der i
det hele skyldes den romerske Industri, vil fremdeles
sees af den i næste Afsnit følgende Udsigt over de
hjemlige Frembringelser; men tillige vil det skjønnes,
at disse ingenlunde ere blottede for Selvstændighed.
Det fremmede er nu ganske anderledes sammensmeltet
med det hjemlige end tidligere, ofte saa fuldstændig,
at de forskjelligartede Træk næppe kunne adskilles. Alt som man
fulgte Bevægelsen i den romerske Industri gjennem den senere
Keisertid, fjærnede man sig mere og mere fra den fremmede Ind-
flydelse.. Det nordiske Haandværk fik efterhaanden ’en vis Eien-
dommelighed og fandt den Grund, hvorpaa der byggedes videre i
den efterromerske Periode.
En mærkelig Parallel til den hele Udvikling paa Haandværkets
Omraade frembyder Indførelsen af Bogstavskrift i Nordenf. I det
forudgaaende Tidsafsnit vise sig de første Indskrifter; men disse
ere romerske i Indhold og Form. Her ere de fremmede Skrifttegn
tilegnede, omdannede for at passe for den nordiske Haand, og
Sproget har hjemlig Klang; senere hen i Tiden skriver Nordboen
sine egne Runer, som ikke kjendes af andre.
Det er navnlig de store Mosefund (Afsnit VIN), som indeholde
=£ Prof. L. Wimmer har vist dette Skrift den Interesse at gjennemse det paa-
følgende, runologiske Afsnit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
