Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - IX. Guldhornene og Sølvkjedlen, Offerfund fra Jernalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den buddhistiske Theori. 58I
falde nogen ind: De store, mandlige Brystbilleder, med Skjæg og
kort Haarvæxt,- udvendig paa Karret »have til Forbillede havt et
Slags professionelle Kraftkunstnere ifærd med overfor et betragtende
Publikum at udføre Styrke-, Udholdenheds- og Ligevægts-Prøver i
forskjellige Retninger<. Højt op naaer Tolkningen trods noget
Guldhorns-Valhal: De øvrige Brystbilleder, som ved deres langt
nedhængende Haar, ved Manglen af Skjæg og ved Brystets Form
ere tydelig betegnede som kvindelige, angives at være mandlige,
»høie og hellige Kirkefyrster, Buddhaværdigheder eller Stor-Lamaer«.
Fin og gjennemført er den trods nogen Kalenderberegning efter
Ornamentspidser’ og Smaakredse paa Guldhornene: Den lille For-
dybning midt over Menneskets Overlæbe og Hulheden nedenfor
Underlæben, hvilke sees paa Sølvkjedlens store Hoveder, udlægges
som de runde Farvepletter, der af de buddhistiske Geistlige males
i Ansigtet. Ogsaa Jap. Steenstrups Tolkning fører hen til fjærne
Tider og Steder, hvorfra der intet egentligt Samlingsstof haves:
Kjedlen er udgaaet fra det indre Høiasien, og Billederne gjengive
hellige, buddhistiske”Legender.
At dog Asiens Folkeslag, dels i det indiske Syden, dels i det
thibetanske Norden, dets store Dyreverden fra begge Klimater,
de gamle Kulturlevninger og de nye Reisebeskrivelser, dertil de
buddhistiske Legendesamlinger med deres 550 Fortællinger byde,
Alt tilsammen taget, en rig og taknemlig Kilde, hvorfra der nok
maa kunne hentes Forklaringer paa Sølvkjedlens Billeder, er vel
forstaaeligt; langt vanskeligere var det at passe den klassiske og
den nordiske Mythologi sammen med Guldhornsbillederne. For-
søget er da ogsaa lykkedes godt. Alt er forklaret indtil de mindste
Enkeltheder, nok saa godt som det mange Gange er skeet med
Guldhornene, men 4/id kun ved en vis Eftergivenhed baade fra
Kildernes og fra Billedernes Side. Heri stikker imidlertid hele
Vanskeligheden. Som det ytredes ovenfor: kun et eneste, nok saa
lille, sikkert Punkt vilde bære Alt det øvrige. Men bestandig maa
Billederne og Texten begge læses paa en egen Maade, maa øges
eller beskjæres for meget til, at man kan tro, at de have det aller-
mindste med hinanden at gjøre.
Til Exempel anføres Tolkningerne af de foran gjengivne Partier,
Den Fig. 354 afbildede Plade fra Karrets Udside fremstiller en af
Buddhas Selvofringer. Legenden begynder med at fortælle, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
