Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - X. Den efterromerske Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REESE
606 Billedernes Betydning.
svenske Helleristninger, og som i Danmark træffes indhuggede paa
Stene (S..419), sees undertiden paa Lerkar fra den romerske Tid,
indtrykte med et omhyggelig skaaret Stempel. De tre- og fire-
armede Kors med buede Arme (S. 420) findes paa Deibjerg-Vognenes
Bronzebeslag (S. 470) og paa de ligeledes foran omtalte Halsringe
fra den førromerske Jernalder (S. 465). Senere -træffes Triskelen
kun paa nogle Guldbracteater (Fig. 370). Hagekorset med buede
Arme er kun fastholdt ved de store, foran omhandlede Kvinde-
ABER DH smykker (S. 528). Andetsteds har det en ændret Form, med vinkel.
| (i bøjede Arme — iøvrigt den allerældste Skikkelse, hvorunder dette
(5:6 Ki Tegn overhovedet kjendes, nemlig fra Schliemanns Gravninger ved
Hissarlik. - Saaledes er det i Danmark truffet paa et Gravkar fra
Folkevandringstiden, paa adskillige Gjen-
stande, navnlig Vaaben, i de tre største
Mosefund (Afsnit VIN), derefter paa mange
Guldbracteater (f. Ex. Fig. 370) og endelig
indhugget paa en Runesten. Oftest maa
Hagekorset efter den Maade, hvorpaa det er
anbragt, opfattes som et helligt, lykkebrin-
gende og beskjærmende Tegn, og naar det
paa Guldbracteaterne stadig forekommer i
Forbindelse med det store Mandshoved, ligger
det nær at betragte det som et Gudesymbol.
Det er oftere forsøgt at tyde disse Tegn og Billeder paa
Grundlag af den nordiske Mythologi. Thor, Odin og Frei skulde
kunne gjenkjendes med deres Emblemer og med de til dem hel-
ligede Dyr: Hellerikke skal det nægtes, at enkelte af disse Tyd-
ninger ere tiltalende, saaledes at Fig. 373 — et af de smukkest
tegnede og bedst prægede Stykker — skal forestille Odin med
hans hellige Slanger. Paa et Par andre Bracteater findes ogsaa to
Slanger, saa at der hermed virkelig synes at være givet et Holde-
punkt. Dog svækkes Betydningen heraf noget ved, at de øvrige
Fremstillinger paa disse Bracteater ikke ere de samme, og denne
Vaklen følger ogsaa med Hagekorset. Naar det her er anbragt
foran Hovedet i Forbindelse med de to Slanger, skulde det an-
tages at være Odins Mærke; men det træffes ogsaa ved Billeder,
som henføres til Thor. Lignende Usikkerhed føles paa alle Punkter,
og det kan næppe siges, at de hidtil foreliggende Tydningsforsøg
Fig. 373. Aarb. 1870. !/.
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
