Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - X. Den efterromerske Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den buddhistiske Hypothese. 607
have vakt Tillid. Hermed skal der dog ikke være sagt, at mange
Bracteatbilleder ikke virkelig indeholde Gudeforestillinger. At søge
en Tydning i denne Retning er berettiget, og er den endnu ikke
funden, da ligger dette vel i, at vi til Sammenligning væsentlig kun
have den nordiske Mythologi i en langt senere Form.
Saaledes staaer det jo ogsaa med Guldhornene og med andre
samtidige Billeder. Paa en Bronzeplade funden paa Øland sees en
staaende, mandlig Figur med Ulvehoved og vistnok ogsaa med
Ryggen dækket af Ulvens Skind, idet en lang og tyk Dyrehale
hænger ned bagtil. Han er væbnet med Sværd og Spyd i den
efterromerske Tids Form, En meget lignende Figur med de
samme Enkeltheder, Ulvehoved, Hale, Sværd og Spyd, sees i tyndt
drevet Sølv mellem Beslagene paa et ved Gutenstein i Baden
fundet Sværd. At dette er en Guddoms Billede, Krigsguden, er
højst sandsynligt; men der foreligger næppe tilstrækkeligt til en
nærmere Bestemmelse. Dette turde kun gjælde om et eneste
Billede, henhørende til rige Fund fra Slutningen af den efter-
romerske Tid, fremdragne ved Vendel i Upland. En Rytter med
Hjelm, Skjold og Spyd, ledsaget af to Fugle, der flyve foroven,
og en Slange, som reiser sig foran Hesten, synes med Rette at
kunne betegnes som Odin.
Der er selvfølgelig i ældre Tid fremsat ganske umulige Tyd-
ninger af Bracteatbillederne. I 1893 har ap. Szeenstrup søgt at
vise, at Guldbracteaterne ere buddhistiske Amuletter, forfærdigede
i Asiens Høiland og indførte til Norden af ivrige Buddhadyrkere,
der vare paa »halvfredelige Pilgrimsfarter eller Kulturmissioner« i
Norden. Hele den store Kombination, der er opført over denne
Tanke, — som iøvrigt for en Menneskealder siden blev forfægtet i
en Række Skrifter af den norske Prof. C. 4. Holmboe, — behøver
næppe Imødegaaelse. En kort Omtale bliver dog her nødvendig,
idet det vanskelig vil tilstaaes et almindelig redegjørende Arbeide
helt at slutte sig til den Taushed, hvormed Steenstrups store
buddhistiske Theorier ere blevne modtagne.
Udgangspunktet afgive Dyrefigurerne paa Hovedgruppen af
Bracteaterne, Dyrene med Oxens Horn, men med en tyk, haarrig
Hale. Naturforskeren bestemmer dem som thibetanske Yak-Oxer;
herfra udgaaer hele dette forunderlige Forsøg paa at passe Bud-
dhismen og Asien ind i de nordiske Guldbracteater. Det er gjennem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
