Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - X. Den efterromerske Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkekunst. 609
Hoved og Oxens Horn, — ere ogsaa Bracteatdyrene undergivne
den Omskiftelsens Lov, der gjælder for saadanne Frembringelser.
Under idelig Gjentagelse af dygtige og udygtige Hænder, under
ny Forstaaelse af de Forbilleder, som kopieredes, under Sammen-
blanding og Omformning af de til Grund liggende Forestillinger
vexle Billederne som Helhed og i Enkelthederne. Saaledes for-
staaes den Vaklen og Usikkerhed, der er i Fremstillingerne, den
Dygtighed og Klarhed, der udmærker flere, den Slethéd og For-
vanskning indtil det næsten ukjendelige, der sporés ved mange.
Bracteat - Fremstillingerne ere udgaaede fra den særegne, lave
og folkelige Kunstvirksomhed, som er skildret paa mange Steder
i dette Skrift. I den forhistoriske Archæologi blev denne Kunst
først ret opdaget. Navnlig svenske Forskere have under Mærket
»Typologi« udført smukke Arbeider for at vise, hvorledes Old-
sagformer opstaa og udvikles, opløses og nydannes; mangt et
Exempel herpaa er fremført foran. Det samme er vist med Hensyn
til Ornamentiken, og i det følgende Afsnit vil der paany blive
givet et fyldigt Exempel paa denne folkelige Kunstvirksomhed.
Ogsaa i Numismatiken har man forlængst faaet Øie paa denne lavere
Kunst, der alene kan forklare mange periferiske Møntgrupper.
Senere er Ethnographien slaaet ind paa dette Spor. Henry Balfour
har vist, hvorledes den japanesiske Arbeider lidt efter lidt om-
former Tranen, Symbolet for et langt Liv, til en Blomst, og Sommer-
fuglen til en Roset.
Denne Kunst har saaledes vel allerede fundet sine Forfattere,
men endnu ikke den Fortolker, der undersøgte den i Grund og
Væsen. Hellerikke er endnu dens Navn blevet udtalt. Den maatte
vel kaldes Fo/kekunst, denne kunstneriske Virksomhed udøvet af
de mange navnløse Mænd i svunden Tid, mellem hvilke den
enkelte ikke skiller sig ud fra Flokken, — denne Kunst, som
spredes, uden at Veiene kunne paavises, hvori alle medvirke, som
de bedst formaa, samlende eller opløsende, øgende eller beskjæ-
rende, hvori nyt indføres og gammelt tabes eller bevares, uden
at Grunden kan paavises, hvori Stilstand eller Bevægelse, frem
eller tilbage, raader efter usynlige Love. Fra Folkedigtningen,
Mythedannelsen og Folkeetymologien er denne Proces velbekjendt,
med dens idelige Gjentagen under gradvis Omformning, Forvansk-
Sophus Miiller: Vor Oldtid. 39:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
