Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - X. Den efterromerske Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6IO Folkekunst.
ning og Nydannelse; ogsaa paa disse Omraader kan Fuglen faa
Hestens Hoved og laane Oxens Horn, som det ovenfor lød.
Bracteat-Phænomenet er et charakteristisk Stykke Folkekunst;
det er »Bondearbeide«, som der siges, naar Talen er om forrige
Aarhundrede. Men det er ikke noget taknemligt Stof, fragmen-
tarisk, som det foreligger for os, brudt i sin Sammenhæng, spredt
i Stykker over hele Norden og over et Par Aarhundreder. At der
hist og her, mulig ofte har været en Mening i Billederne, gamle,
atter opgivne og ny fremkomne Forstaaelser, er ikke tvivlsomt.
Men mangt og meget lader sig hverken bringe ind under Odins-
eller under Buddha-Forestillinger.
Hvad enten man med Oldtids- eller med Nutids-Øine seer paa
den her gjengivne Braeteat-Figur, vil man finde en Mand, som
griber om sin lange Næse. Dette er sikkert ikke et høihelligt
Billede. Forlængelsen af Næsen skyldes ikke en
Feil eller en Uefterrettelighed hos Værktøjet. For-
færdigeren har været vel tilfreds med sit Arbeide
og ikke villet have det anderledes; thi han prægede
tre Exemplarer, afpudsede dem og forsynede dem
med Kantning og Øsken. De høre til Bracteat-
Fundet fra Darum, Ribe Amt, med 13 Stykker af
forskjelligt Præg. Det ”var sandsynligvis den ofte foran Keiser-
billedet paa Mønterne høit opløftede Haand, der fristede til at gaa
lidt videre endnu. Paa en anden Bracteat er Mandshovedet an-
bragt omvendt, ikke med Halsen, men med Haaret umiddelbart ved
Dyrets Ryg. Men er Alvoren saaledes blandet med Skjemt, Om-
huen med Ligegyldighed, da føres man til at tro, at disse Hænge-
plader først og fremmest vare Smykker, som det kun kom an paa
at dekorere med traditionsmæssige Billeder. Ved saadan Folke-
kunst kan det ikke undre, at det kun glimtvis skimtes baade,
hvorledes de forskjellige Typer først ere fremgaaede af romerske
Møntbilleder, hvorledes de gradvis omformedes, og hvilke vexlende
Forestillinger der efterhaanden blev indlagt i dem.
Af Betydning er det, at Sprogforskerens Vurdering af de Ind-
skrifter og Skrifttegn, som findes paa mange af Guldbracteaterne,
ganske stemmer med den her fremsatte, archæologiske Opfattelse.
Det er de vel bekjendte ældre Runer; men faa eller maaske ingen
af Indskrifterne kunne læses med Sikkerhed. De antages at inde-
Fig es74 elle:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
