Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - XIII. Grave, Gravskikke, Mindestene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
664. Runestene.
allerede "de ældre Runer i Sten, som dette foran er nævnt /S. 518).
Paa den danske Øgruppe og paa den jydske Halvø gaa derimod
de ældste kjendte Runestene ikke tilbage over d. 9. Aarh.; de
fleste og betydeligste Indskrifter ere fra det 10. Aarh., og ikke
længe efter ophørte man at reise Runestene, idet den christne
Gravskik blev almindelig indført. Anderledes i Norge og Sverige,
hvor den egentlige Runestensperiode falder senere end i Danmark.
Ogsaa paa Bornholm gaa de talrige Runestene ikke tilbage over
Aar 1000. ?
Ligesom Bavtastenene ere Vikingetidens Æxnestene sædvanlig
ganske utildannede og af naturlig Form, som Rullestensblokken
fandtes i Jordfladen. Kun valgtes der en Sten, som frembød pas-
sende Flader til Indskriften og egnet til at staa opreist som et
iøjnefaldende Mærke. Runerne ere oftest store, indtil en Høide af 1”,
dybt og sikkert indhuggede. Ordene skilles i Reglen ved enkelt eller
dobbelt anbragte Punkter eller Kryds. Skriften er ordnet i Rækker,
sædvanlig mellem Linier, der danne brede, ofte buede Baand. Ved
Enderne eré disse Baand enten lige eller rundt afsluttede, under-
tiden oprullede eller udskaarne — mulig i Efterligning af Pergament-
rullen; i andre Tilfælde har man vistnok ved Indfatningslinierne villet
angive Trætavler, paa hvilke Runerne tænktes skaarne. Foruden
Indskriften bære kun faa Stene Udhugninger af anden Art, saaledes
nogle et stort Mandshoved (S. 671), andre et helligt Mærke /S. 678).
Kun sjælden træffes som i ældre Tid en Indskrift paa mindre
Gjenstande af Metal. Den er da let indridset eller dybere indskaaren.
En Fingerring af Guld bærer Navnet Thorgeir.
Den væsentligste Betydning have Runestenene ved at være
Sprog- og Skriftminder. Siden Q/e Worms Dage have Sprog-
forskerne ivrig syslet med dem og afbildet Stene og Indskrifter i
omfangsrige Bøger. Af ZL. Wimmers afsluttende Værk »De danske
Runemindesmærker« er 1. Bind udkommet 1895; denne Forskers
grundlæggende Arbeide over Runeskriften er forud nævnt CSE
Indskrifterne fra Vikingetiden afspeile den Udvikling, som
Sproget havde undergaaet i Løbet af de Aarhundreder, der vare
forløbne siden de ældre Runers Tid. Samtidig var ogsaa selve
Skriften lidt efter lidt blevet ændret, indtil den ved Begyndelsen
z Disse Sider ere godhedsfuldt gjennemseete af Prof, L. Wimmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
