Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - XIII. Grave, Gravskikke, Mindestene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De yngre Runer. 665
af d. 9. Aarh. havde antaget en ny og derefter længe fastholdt
Form. Det ældre Alphabet var blevet simplificeret til en Række
af 16 Tegn, ordnede i 3 Afdelinger og hvert med sit Navn. Disse
yngre Runer vare udelukkende nordiske. De germanske Folk paa
REEVES ARE SAT SE SEE IA
Sa =
fu bla (ONE EEN
nike RES BEDES A mr: (y)]
Det yngre, nordiske Rune-Alphabet efter L. Wimmer, Die Runenschrift S. 180
Fastlandet fastholdt ikke deres gamle Skrift, og i England, hvor
Runerne længe anvendtes ved Siden af det latinske Alphabet,
bleve de gamle Tegn omdannede paa egen Maade. Vikingetidens
Runer formedes derimod væsentlig ensartet over hele Norden, fra
Island og Grønland indtil Eideren, og ligeledes hvor Nordboerne
færdedes i fremmed Land. Paa den store Marmorløve, oprindelig
reist ved Piræus, nu staaende i Venedig, og paa en Gravsten, der
i 1852 blev funden paa St. Pauls Kirkegaard i London, have
nordiske Mænd hugget deres egne Runer.
De 16 Runetegn vare dog kun en mangelfuld Betegnelse for
de mange Lyd, som fandtes i de nordiske Sprog. Ved Slutningen
af d. 10. Aarh. begyndte Runeskriften at forandres. Man dannede
nye Tegn af nogle af de ældre ved Tilføjelse af et Punkt eller en
Streg, de punkterede eller szængne Runer. Atter senere, i Middel-
alderen, foretoges nye Forandringer, indtil man fik et Runetegn for
hvert Bogstav i det latinske Alphabet, der nu blev almindelig be-
nyttet. . Runerne vare dog ikke ganske glemte, da de Lærde i
d. 16. Aarh. begyndte at sysle med dem. Alphabetet foreligger i
mange Opskrifter fra christelig Tid, Tegnenes Orden, deres Navn
og deres Betydning er fuldstændig kjendt.
Dog stiller Sprogform, Skrivemaade og Forkortning, Tolkning
og selve Læsningen af de ofte delvis udslettede Indskrifter saa
store Vanskeligheder, at Studiet af de yngre som af de ældre
Runer danner et eget Fag. Det er Sprogforskeren, som aabner
Veien til de gamle Indskrifter. Runestenen er en Mindesten, ofte
reist ved selve Graven. Hertil svarer Indskriften: den melder om
Personer og Livsforhold. En mindre Række Stene beretter om
Landets Herskere og deres Mænd og giver saaledes historisk Op-
lysning, blandt disse først og fremmest de ovenfor nævnte Rune-
stene ved Jellinge og i det sydlige Slesvig (S. 640, 650). Oftest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
