Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - XIV. Haandværk, Kunst og Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indførte Sager. 675
nok ikke bare Minde af klassisk Smag. Ogsaa noget af den
Planteverden, af hvilken de carolingiske Løver vare omgivne i
deres Hjemstavn, fulgte med til Norden. Adskillige prægtige Bælte-
beslag og Spænder af Guld og Sølv, rigt prydede med skjønne
Blade og Ranker i carolingisk Stil ere fundne i Norden, utvivlsomt
tagne som Bytte af Vikingerne. Herfra optoges det fremmede
Løvværk. Fig. 430 viser et forgyldt Bronzespænde med Bladranker
i den samtidige, halvt klassiske Smag i Vesten, men raat og ube-
hjælpsomt gjengivne af den nordiske Haandværker.
Endnu fra en tredie fremmed Kunstgruppe er der modtaget
nogen Paavirkning. Det for den angelsaxiske Ornamentik eien-
dommelige Bladværk er indblandet i Dekorationen paa den store
Jellingesten (S. 679); det sees paa nogle mønstrede ”Tøier og paa
adskillige Metalsager. En be-
tydeligere kunstnerisk Indfly-
delse have dog de nære For-
bindelser med det angelsaxiske
England ikke bragt. Østfra
skjønnes ingen Elementer at
være indgaaede i Vikingetidens
Ornamentstof, fra det byzan-
tinske, arabiske, finske og
slaviske Omraade, med hvilket Norden dengang havde Forbindelser.
Derimod er der ikke ganske sjælden fremdraget Sager, som ere ind-
førte herfra, navnlig mere eller mindre værdifulde Smykker, hvortil
kommer Sølvfundenes Metalrmasse (S. 682). I Sammenligning hermed
ere de Værdisager forholdsvis faa, der kunne betegnes som Vikinge-
bytte fra Vesten. Alene i Norge er der truffet talrige Sager af
irsk Arbeide, ingen i Danmark og hellerikke ret mange carolingiske
og angelsaxiske. Det er i Kunststilen mere end i Fundene, at
Vikingetidens Berøringer med Vesteuropa have sat deres Spor.
Den nordiske Arbeider tog sine fleste Motiver fra den christne
Kunst i Vesten; dog brugte han dem paa egen Maade og dannede
en særlig Stil, der vel kan betegnes som nordisk. Mangt et Arbeide
har et betydeligt kunstnerisk Værd. En egen Kraft og Dristighed
findes parret med virkelig Skjønhedsfølelse. Midtpartiet paa Manke-
stolen S. 657, Fuglebilledet paa Øxen S. 655 og Nøglegrebet S. 686
437
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
