Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - XIV. Haandværk, Kunst og Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
676 Ingen fortællende Fremstillinger.
høre til de bedste Stykker. En Række vel ornamenterede Smykker
er fremstillet paa foranstaande Tavle.
Øverst sees et Ringspænde af irsk Form, men nordisk Arbeide, prydet med
store Hoveder, halvt Dyr, halvt Menneske, Spændet tilhøjire er af en almindelig
forekommende Form, der er udgaaet fra visse trefligede, carolingiske Rembeslag. Det
dygtig behandlede Ornament viser Baandfletninger endende i Dyrepoter. Om det
runde Spænde er foran talt. Midt paa Tavlen sees et firsidet Spænde, hvis Flade
dækkés af opløste og uordenlig blandede Dyrekroppe og Lemmer; i Midten skyder
en Gruppe Slanger frit op. Det ovale Spænde nedenfor bærer en Kreds af frit-
staaende Dyrefigurer. Slutstykkerne i Kjæden vise Hoveder og langs Kanterne
fremad rettede Dyrelemmer. Det runde Spænde og Kjæden ere af Sølv; de andre
Stykker af forgyldt Bronze.
Det blev tidligere almindelig antaget, at Dyrefigurerne, der
spille saa fremtrædende en Rolle i Vikingetiden, havde en dybere
Betydning. De opfattedes som Drager og Slanger, der paa en eller
anden Maade skulde udtrykke hedenske, religiøse eller overtroiske
Forestillinger. Nu sees det rettere, at egentlige Drager, vingede
Dyr med Ben og Slangehale, først i Begyndelsen af d. 11. Aarh.
vise sig i Udlandets Kunst og endnu senere i Norden. Slanger
træffes vel, men meget sjælden, først i den allersidste hedenske
Tid og kun, efterat dette Motiv har faaet Indpas i fremmed Kunst,
hvorfra det kan være overført til Norden. De Motiver, som regel-
mæssig anvendes i Vikingetiden, ere det firføddede Dyr og Fuglen,
klare og forstaaelige i Formen eller opløste og forvanskede. Men
at disse Billeder skulde have en egen Betydning, er der ingensom-
helst Grund til at antage. Hverken efter deres Oprindelse, i Vest-
europas christelige Kunst, eller deres Anvendelse, i en rig og afvex-
lende Ornamentik, er der nogen Grund til at opfatte dem som andet
end dekorative Motiver af samme Natur som Billederne i de ældre
Tiders Dyreornamentik. Det er Kunstdyr, som intet have at for-
tælle. De sige os kun, hvad det var, man dengang fandt smukt
og fornøieligt; alene paa denne Maade fremstille de Vikingetidens
Aands- og Tankeindhold.
Men hvor ere da de fortællende Fremstillinger fra denne Tid:
Gudebilleder, Helteskikkelser, Gjengivelser af Liv og Bedrifter.
De kjendes ikke, og det er næppe givet, at der engang har foreligget
egentlige Kunstværker af denne Art. Heltesagn, mulig ogsaa Gude-
skikkelser sees fremstillede paa Stenflader i Sverige; men deltere
alle senere end d. 10. Aarh. Dels fra disse Billeder paa Stene,
dels fra rent middelalderlige Fremstillinger paa Døbefonter, Kirke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
