Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - XIV. Haandværk, Kunst og Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
678 Minder om Hedentroen.
Billedet været indordnet i Ornamentiken og selv i Helhed og
Enkeltheder været ornamentalt behandlet. Hvis der havdes en
egentlig Billedfremstilling, vilde den for Nutidens Øine sikkert se
ud som et Stykke Ornamentik. Kunsten var dekorativ og bunden
til det Ornamentale. Frigjørelsen kom først i Middelalderen.
Minder om Hedentroen haves kun i de smaa 7horskamre af
Sølv (se foranstaaende Tavle), der i Danmark ere fundne i 10 Ex-
emplarer. Fra Sverige kjendes et lignende Antal, medens der i
Norge kun er fundet et enkelt Stykke. De vare indrettede til at
bæres, idet der i Hammerskaftets Ende er anbragt en lille Ring,
hvorved Stykket var knyttet til en Halskjæde eller Snor. Den paa
Tavlen afbildede Kjæde med tilhørende Hammer er funden ved Mande-
mark paa Møen sammen med mange andre Sager af Guld og Sølv.
Disse Hængestykker tjente dog ikke alene til Pynt. Naar de
havde Form af en Hammer, var det,
fordi de skulde forestille Mjølnir. De
vare Thorssymboler, der bares som
hellige og beskyttende Tegn. At
Fig. 432. Af Mankestolen fra Mammen. 2. dette Emblem først træder frem å
Vikingetiden, og at det, som det er
Tilfældet, alene forekommer i de Sølvfund, der tidligst kunne henføres
til d. 10. Aarhs. sidste Halvdel, er vel mærkeligt (S. 682). Dog kan
det forstaaes, at man først i denne Tid, foranlediget af det christelige
Hængekors, der bares af Udlændinge og vistnok allerede af mangen
en nordisk Mand, har begyndt at anvende det gamle Gudemærke
som personligt Emblem. Hammertegnet kom nu ogsaa frem paa
andre Steder. Det findes udhugget paa Runestene, flere i Sverige
og to i Danmark, af hvilke dog kun den ene hidrører fra hedensk
Tid. Paa denne ved Læborg Kirke, Ribe Amt, henliggende Sten
staaer Hammeren udhugget baade før og efter Indskriften. Hvad
skulde den her, om ikke sige det samme som de Ord, der læses
paa to andre danske Runestene: »Thor vie disse Runer<« — »Thor
vie denne Høi«. Saaledes hedder det paa Stenen ved Glavendrup,
Odense Amt, der staaer paa sin oprindelige Plads, og paa en
Sten, der er opstillet ved Virring Kirke i Randers Amt. Thors-
mærket tjente til Indvielse og Beskyttelse af Mindesmærket. Saa-
ledes blev jo ogsaa det christelige Kors samtidig anvendt i Vesten,
og saaledes var fordum den hellige Dobbeltøxe sat over græske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
