Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - XIV. Haandværk, Kunst og Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Middelalderlige Billeder. 677
stole og Kirkeportaler, dels fra Beretninger om træskaarne Billeder
i den islandske Hal pleier man at slutte, at der i Oldtiden udførtes
lignende Kompositioner. I Norden var det Sagnene om Sigurd
Fafnersbane og Gunnar i Ormegaarden, som man yndede at frem-
stille 1 Middelalderen; i den af Nordboerne besatte Del af England
haverlhor, Loke og Sigyn faaet Plads
paa christelige Stenkors, Alt selvfølge-
lig i en Tid, da Hedenskabet var af-
livet og Gudetroen var omsat i til-
trækkende og kjære, gamle Fortællin-
ger. Paa samme Maade sees de klassisk-
hedenske Personifikationer af So/ og
Luna i Udlandets samtidige kirkelige
Kunst. I et angelsaxisk Pergament-
billede fra det 11. Aarh., som viser
Christi Daab i Jordan, er denne Flod
paa hedensk Vis personificeret som
en hornet Guddom, der holder en
Krukke, hvorfra Bølgerne vælde. Med
disse Fremstillinger maa de nævnte
Billeder af nordisk Indhold fra det
II. Aarh. og fra senere Tider sam-
menstilles. Det er væsentlig Middel-
alders Kunst uden hedensk Betydning
og mulig uden Forbilleder i Oldtiden.
Selv det foran gjengivne, store
Hoved paa Aarhusstenen (S. 671) og
lignende paa to andre danske Rune-
stene ere vistnok kun at betragte som
en Dekoration. De fylde en tom Plads
paa Stenens Bagside, Top eller Midt-
flade. Det store Hoved var dengang et almindelig dekorativt
Element; dette sees af et broderet Tøistykke fra Mammengraven
(Fig. 431), af Rækken af skjæeggede Hoveder paa Mankestolen fra
Søllested (S. 657), af Metalbeslag til Skrin, hvor lignende Hoveder
ere indflettede mellem dekorative Dyrebilleder. Efter Alt, hvad der
foreligger, maa det antages, at Vikingetidens Kunst meget sjælden
har faaet et Udslag i fortællende Fremstilling. Hvor det skete, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
