Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversætterens Grunde for hans afvigende Bogstavering i fremmede Ord og Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIV
·—-«»s)»F·ordisefleste-oplysteFolsisejkagjkribe
fremmede Navne som de udtale dem i deres eget
Sprog. De Franske skrive f. Ex. Londres
ikke London; Brandenbourg, ikke Branden
burg: De Engelske Denniark, ikke Danmark:
De Tydske Schone ikke Skâne, Steinbock,
ikke. Steenbuk, Güldenløve, ikke Gyldenløve.
Have vi da ikke ogsaa Ret til at skrive Mar
sellje, ikke Marseillec? Have vi ikke ligesaa
vel Ret til at kalde og skrive Preuserne Prøiser,
som de kalde og skrive os. Dsäne non...
&G) Fordi vi hidtil ingen fast Regel have
for fremmede Navnes Skrivenraade og Udtale i
vort Sprog; men skrive og udtale dem i Flæng.
Saaledes skrive og sige vi f. Ex. Paris, ikke
Pari: Derimod sige vi Marsellje, men skrive
Marseille; skrive Toulon, men fige Tulong.
Dette Virvar hævedes ved mit Forsla ge...
» 7) Fordi jeg meener, at have samme Ret
tighed hertil, som saa mange Andre til enten
at skabe spliuter nye Ord eller og optage fremme
de, uden at spørge noget andet enten læsende
eller skrivende Publikum om Forlov, end –
deres egne skabende eller opkaagende Fantasier.
Støver, hvem Oversætteren naturligviis sætter
et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
