Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vort Hjem. En Indledning af Professor Har. Høffding - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORT HJEM.
turs Indtrængen. »Medens der,« siger Vambéry (Der Islam des
neunzehnten Jahrhundert), »i Selamlik (den Del af Huset, der er til-
gængelig for Mændene og den fremmede Verden) hist og her viser
sig Spor af Fornyelse og å la franca saa at sige er blevet et Løsen,
er i Haremet, den muhamedanske Families Helligdom, alt blevet ved
det gamle, og der er ikke sket den mindste Forandring i Møble-
mentet, Sæd, Skik og Husorden, saa lidt som i Dragt, Talebrug og
Tænkemaade . . . . Hos nogle forstokkede Ortodokse er Haremet i Vir-
keligheden blevet et lykkeligt Tilflugtssted, medens det selvfølgeligt
er en vældig Hæmsko for de Forkæmpere for det nye, der mene det
alvorligt. Det nye, der indføres i Selamlik, bliver i Haremet enten
ignoreret eller revet ned igen af ubændig Fanatisme.« — Det mangler
ikke i Europa paa Tendenser i lignende Retning. Man bar saaledes —
baade i protestantiske og i katolske Lande — opstillet den Paastand,
at Skolen skal være afhængig af Hjemmet. »Hjem, Stat og Kirke«,
sagde Biskop Ketteler, »maa have Skoler, der svare til deres Aand
og deres Fordringer.« Der mangler her den supplerende Sætning, at
Skolen — i videste Forstand: Samfundet til Fremme og Tilegnelse af
Videnskaben — atter skal virke tilbage paa den Aand og de For-
dringer. der raade i Hjem, Stat og Kirke, — at der her er en større
Horisont, som Hjemmets (og de andre nævnte Samfunds) Tendens
til Afslutning let fører til at begrænse. Hjemmets ofte lumre og for-
gemte Luft trænger til at renses gennem friske Strømninger. I saa-
danne Tilfælde kæmper man nu egentligt ikke for Hjemmet, men
man bruger Hjemmet som Middel til at bevare Dogmer, som ikke
paa anden Maade kunne holdes oppe. Men d et Kulturindhold, paa
hvilket Hjemmet skal tære, vil ved denne Fremgangsmaade blive
ringere og vil stivne i døde Former.
Det vil i Længden ikke blive muligt at bevare Styrken og Inder-
ligheden, naar Indholdet paa denne Maade skrumper sammen. Gen-
tagelsen vil øve sin sløvende Magt, og aandelig Død blive den sidste
Virkning. Al levende Følelse forudsætter til sin Bestaaen Rytme og
Modsætning; hvor der slet intet nyt er at opdage, gaar Følelsen over
til passiv Vane. Derfor vil Hjemmets Karakter og Værdi bero paa
Rigdommen i de Menneskers Natur, der udgøre Hjemmet. Jo ejen-
dommeligere og flersidigere de hver for sig ere, des gunstigere Be-
tingelser vil der være for nye Opdagelser inden for den snævre Kreds,
og des uafhængigere vil Hjemmet kunne blive af den store Verden,
uden at miste Livet og Friskheden.
Men det er nu netop ikke altid, at den enkelte Personlighed i
Hjemmet finder de rette Betingelser for sin Udvikling og møder den
Forstaaelse, uden hvilken dens Ejendommelighed ikke kan udfolde
sig. I Hjemmet bliver det naturligt det fælles, der raader. Natur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
