Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet. Af Dr. phil. C. N. Starcke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skaber vedbleve at florere, særlig kom de saakaldte skotske Ægteskaber
i Brug, da saadanne hemmelige Ægteskaber vedblivende vare gyldige
efter skotsk Lov og ogsaa forbandt dem, der vare viede i Skotland,
men bosatte i England. De, der ønskede at gifte sig, rejste til Gretna-
Green tæt ved den engelske Grænse og viede sig selv for et eller an-
det Vidne. For at faa et Slags Bevis for sit Ægteskab kunde man
bagefter lade sig anklage og dømme til en Bøde for at have indgaaet
formløst Ægteskab. Dommeren holdt Bog over saadanne Retssager
som over andre, og saaledes opstod der i Skotland et faktisk civilt
Ægteskab med Civilregistre. For at hindre disse skotske Ægteskaber
bestemtes det 185(5, at de kun gyldigt kunde indgaas af Personer, der
havde boet 21 Dage i Skotland. For Englands Vedkommende ind-
førtes det civile Ægteskab for at raade Bod paa den slette Førelse af
Kirkebøgerne. Men dette civile Ægteskab stiller sig ikke i Modsæt-
ning til den kirkelige Vielse, begge betragtes kun som et borgerligt
Konstateringsmiddel for Ægteskabets virkelige Fuldbyrdelse. Ægte-
skabsstiftelsen ligger i Parternes gensidige Viljeserklæring.
I Holland, Belgien, Svejts, Italien og enkelte tj^ske Stater gennem-
førtes det obligatoriske civile Ægteskab dels under Paavirkning fra
Frankrig, dels af Nødvendigheden for at skabe en ensartet Retsaner-
kendelse for alle Statsborgeres Ægteskab. Den almindelige Gennem-
førelse af det obligatoriske civile Ægteskab i Tyskland 1875 skete
ganske vist i Sammenhæng med Kulturkampen og Majlovene og fik
derved Karakteren af et i alt Fald over for Katolikkerne fjendtligt
Skridt. Men netop under det Røre, som denne Lov fremkaldte, fandt
man Anledning til at søge tilbage til den oprindelige Betydning af
den kirkelige Vielse og atter bringe til Bevidsthed, hvad der var gaaet
i Forglemmelse, at den ikke er den egentlig ægteskabsstiftende Hand-
ling, men kun en Form for Fuldbyrdelsen af Ægteskabet. Der fore-
ligger da ingen Nødvendighed for at ændre den kirkelige Vielsesfor-
mular, hvorved den kirkelige Vielse synker ned til en blot Velsignelse ;
den virkelige Ægteskabsstiftelse, Parrets egne Ægteskabsløfter, finder
kun baade en borgerlig og en kirkelig Fuldbyrdelse. Hos os er det
i Loven ikke længere ganske klart, om Staten betragter Parrets Er-
klæring eller Øvrighedens Vielse som den egentlig ægteskabsstiftende
Akt. Den sidste, historisk urigtige Opfattelse synes nærmest at ligge
til Grund for den blot fakultative Indførelse af civilt Ægteskab, som
fandt Sted 1851 for dem, der staa uden for Folkekirken.
For Katolikkerne var den Udvej til Bekæmpelsen af de hemme-
lige Ægteskaber, som Reformationen aabnede for Protestanterne, ikke
saa let tilgængelig. Paa Tridentinerkonciliet, som i det hele arbejdede
under et stærkt Tryk af Reformationsbevægelsen, lykkedes det 15(53
paa Forslag fra Frankrig at faa vedtaget, at‘Ægteskaber, som ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>