Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet. Af Dr. phil. C. N. Starcke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sluttedes for Sognepræsten og i Nærværelse af et tilstrækkeligt Antal
Vidner, skulde anses for ugyldige. Men denne Bestemmelse havde
baade vanskeligt ved at trænge igennem hos Folket, fordi den stred
mod Sakramentopfattelsen, og hos Regeringen, fordi Staten ikke læn-
gere var tilbøjelig til at lægge hele Forvaltningen af Ægteskabssagerne
i Kirkens Haand, men vilde forbeholde sig selv Afgørelsen af alt det,
som angik Ægteskabets borgerlige og retslige Forhold. Særlig i Frank-
rig kom der til at staa en langvarig Kamp herom, som først afgjordes
henimod og under Revolutionen. Parlamenterne søgte stadig at drage
de tvivlsomme Ægteskabsspørgsmaal ind under deres Afgørelse og
fandt i Huguenotternes Ægteskaber rigelig Anledning til at gøre dette.
Efter Ophævelsen af det Nanteske Edikt gik Loven ud fra, at der
kun fandtes Katolikker i Landet, og alle Ægteskaber, som ikke slut-
tedes for den katolske Sognepræst, ansaas for ugyldige. Huguenot-
terne kom da faktisk til at leve uden retsgyldigt Ægteskab, hvis de
ikke vilde tage mod en Vielse, der i deres Øjne var vanhellig, og
som tilmed ofte nægtedes dem af nidkære Præster. Til sidst levede
henimod 1 Million franske Undersaatter i saadanne Forbindelser,
der af Loven ansaas for at være uden Retsvirkninger. For at af-
hjælpe denne mislige Tilstand indførtes der da 1787 civilt Ægteskab
for Protestanterne. Men allerede 1792 udvidedes dette til ogsaa at
gælde Katolikkerne, for at alle franske Rorgere kunde stilles lige. I
Napoleons Code civil er dette obligatoriske civile Ægteskab blevet
bibeholdt, og er efterliaanden vokset helt sammen med Folkets Rets-
bevidsthed. Den katolske Kirke derimod vil ikke anerkende Gyldig-
heden af et civilt Ægteskab. Men dette sker, fordi den vil forbeholde
sig Retten til at dømme om Ægteskabshindringer, ikke fordi den be-
tragter den kirkelige Vielse som det egentlige Sakramente. Vielsen
er tværtimod blevet en blot betydningsløs Formular i den katolske
Kirke, og Hovedhandlingen bestaar i Parrets Forlovelseserklæring for
Præsten som Vidne.
Den katolske Opfattelse af Ægteskabet som en lavere Stand og
som alene baseret paa Kønsdriften stod i Middelalderen over for den
folkelig germanske Opfattelse af Ægteskabet som en Samgiven af to
Viljer til i Fællesskab at raade for Gods og Gaard. Lutherdommen
tog senere hen Forbandelsen bort fra Kønsdriften, den ramte dens
Forvildelser, men betragtede Driften selv som Led i Guds Verdens-
plan, naar den førte Mand og Kvinde sammen i kristeligt Ægteskab
for at avle Børn. Lutherdommen beholdt saaledes selv den katolske
Opfattelse af Ægteskabet som væsentlig et kødeligt Forhold, men den
aabnede dog Vejen for de Kræfter, som rørte sig i Folkelivet, til atter
at vinde Herredømmet og højne Synet paa Kvinden. Folkeopfattel-
sen at Ægteskabet var en Værdighedsstand, ikke ved den heftige El-
.3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
