Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet. Af Dr. phil. C. N. Starcke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indhold er lidet nuanceret, kan dette Medhjælperforhold godt faa en
høj Grad af Trofasthed og Værdi uden at blive fasi og rigt i Stem-
ningen eller voldsomt i Lidenskaben. Livet spillede over nogle faa
Akkorder, saa længe Hjemmet var en Bedrift, hvoraf Hustruen var
den egentlige og fuldt optagne Bestyrer. Men nu, da Hjemmet ikke
længere er en saadan omfattende Bedrift, hvor Personlighederne kunne
mødes i et stort og elementært Grundforhold, stilles Ægtefællerne un-
der væsentlig andre Betingelser. Hvert Hjem bliver ligesom en Ver-
den for sig selv med sine Vaner og sit Indhold efter de enkeltes Per-
sonlighed. Der er ikke længere en enkelt, en Gang fastslaaet social
Grundtekst, som hvert Hjem skal afstemmes efter; der kommer i Ste-
det for en mangesidet og højst varieret sjælelig Samstemmen, som
hvert Ægtepar for sig maa se at finde paa egen Bisiko. Derfor kom-
mer nu om Stunder Forelskelsen til at spille saa stor en Bolle som
Indledning til Ægteskabet, fordi det er den, som skaber Haabet om,
at en saadan Samstemmen er til Stede, og skaber Viljen til at føre
den ud i Livet, d. v. s. til at opdrage sin egen Personlighed med den
for Øje. Men herfra kommer da ogsaa Faren, som vore moderne
Ægteskaber have at frygte, idet den frie Personligheds Krav kan føre
til en Sprængning af Ægteskabet. Ægteskabet er i vor Tid væsent-
ligst at opfatte som en selskabelig Bekvemmelighed og i dybere For-
stand som en kultiveret Aands Trang til at spænde over noget uden
for sig selv.
Der er mere selskabelig Fasthed i del Hjem, hvor en Hustru tin-
des, end i en Ungkarls. Særlig stærkt er dette Motiv til Ægteskab
vel ikke; hvis det stod alene, vilde det næppe formaa at hære denne
Institution; men saa længe Ægteskabet endnu af andre Grunde er
nogenlunde almindeligt, vil det selskabelige Hensyn spille en stor
Rolle hos den store Mængde Mennesker, som kun føle sig tilfredse i
det selskabeligt korrekte. Vigtigere er den anden Bestemmelse, at
Ægteskabet er en Samlivsform, som svarer til en kultiveret Aands
Trang. Jo større aandelig Virkeevne, man besidder, desto mere søger
man i sin Virksomhed ud over sit eget Selvs Grænser, desto mere
føler man Trang til at virke for andre, Trang til at finde Selskab,
Fortrolighed, Pleje, Fællesskab. Og denne Trang kan ikke fuldt til-
fredsstilles uden i Ægteskab. Mellem to Mænd kan der f. Eks. findes
et varmt Venskab, men det har sine Grænser, fordi der altid vil være
Livsomraader, hvorfra de udelukke hinanden. To Venner kunne ikke
have fælles Bo, uden at den ene føler sig afhængig af den anden.
De have forskellige bekendte og Forbindelser ude i Livet; den ene
har sine Elskerinder, den anden sine; de kunne hverken dele eller
meddelagtiggøre hinanden i denne Side af deres Liv. Men derved
hindres en fuldstændig Sammensmelten i Interesser. Min Vens Ære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
