Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kirkens Forhold til Hjemmet. Af H. M. Fenger, Holmens Provst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• Da Barnet jo ikke kan komme selv og ikke svare paa Spørgs-
maalene i Daabspagten, som ere satte som Betingelse for at udnytte
Daabens Velsignelse, naar Bevidsthedslivet vaagner, saa bæres det til
Daaben, og der svares paa dets Vegne af en anden Kristen; hos os
er det en Kvinde, og hun kaldes Barnets Gudmoder. Hun danner
i Forening med nogle andre Kristne Barnets Faddere eller Daabs-
vidner, som dels i fornødent Fald skulle staa inde for, at Daaben er
sket og foretaget stemmende med Herrens Indstiftelse, og dels love
at sørge for, at Barnet faar en kristelig Opdragelse og Undervisning,
hvis dets Forældre skulde dø, inden det naar den voksne Alder.
Kirken paaminder Forældrene om kun at vælge ærlige og beken-
dende Kristne til Faddere, ikke nøjes med Slægtninge og Venner, livis
disse ikke ere troende, og den beder Forældrene om, at de, naar de
fra Daaben hjembære deres Børn, som fra nu af have faaet deres
Navne skrevne i Livets Bog og ere indpodede som Kristne paa Vin-
stokken, .Jesus, ville holde sig dette i levende Minde. De bære Ansvaret
for de smaas Sjæle, de skulle sørge for, at det er en ærlig og kærlig
kristen Aand, som gennemstrømmer Hjemmet og ytrer sig i Tale og
Færd om Børnene; thi længe inden disse med Klarhed og fuld For-
staaelse kunne opfatte det hørte og sete, paavirkes deres Sjæle af,
hvad der rører sig i Hjemmet. Hersker Verdens Aand der hjemme,
modtage de Indtryk af Letsind, Raahed og Splid, skal det nok senere
kendes paa Børnene; er det Alvor, Renhed og Kærlighed, som raader,
da beredes Barnehjertet for den gode Sæd, som skal saas deri.
Man har sagt, at hvor der kommer Børn i et Hjem, følge Englene
med, og vi kunne i saa Henseende henvise til Frelserens Ord: »Ser
til, at I ikke foragter en af disse smaa, thi jeg siger Eder: deres
Engle i Himlene ser altid min Faders Ansigt, som er i Himlene«
(Matth. 18, 10). Englene holde vel ikke blot Øje med Børnene og
vogte paa, hvad Forældrene lade de smaa se og høre, de ville ogsaa
lede Forældrene til at ydmyge sig, blive smaa som Børnene og føre
dem til at bede for dem. Mange Forældre have erfaret, at de ved
Taknemligheden for deres Børn og i Kærlighedens Bekymring fol-
deres svage Liv atter ere bievne ledede til Bøn; mange Knæ ere
bievne bøjede og mange Læber opladte under Angst og Smerte i Raab
til Gud, naar Døden truede, for at bede den store Børneven bringe
Hjælp, og de have næppe glemt at takke ham med jublende Glæde,
naar deres Skat udreves af Dødens Favn.
Men gik det anderledes, mistede de Barnet, da nødtes de ind i
Troskampen for at holde fast ved, at det ikke er den kolde, grufulde
Død med Tilintetgørelse, men den gode Hyrde, som bar sit lille Lam
med sig til Faderhuset med de mange Boliger, hvor han har beredt
det Sted. Under saadanne Forhold træder Kirken til med hjertelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
