Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kirkens Forhold til Hjemmet. Af H. M. Fenger, Holmens Provst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til en Kirke«, siger Krysostomos i en Prædiken, »thi du skal aflægge
Regnskab for dine Børns og dine Slavers Frelse«; og han skildrer,
hvorledes Manden skal gaa hjemmefra til sit Arbejde, »renset fra det
slette, som han har bragt med fra Torvet, rig paa det gode, som
han har lært i sit Hjem«. Saavel Salmesangen som Bønnen og Læs-
ningen i den hellige Skrift havde fast Plads ved de fælles Andagts-
øvelser, som i de kristne Huse hver Morgen og Aften samlede gamle
og unge, fri og Trælle. De kristne Kvinder vare en Velsignelse baade
for deres Mænd og deres Børn. Som Monnica ved sin Fromhed til
sidst vandt sin Mand for Kristendommen, gjorde mange andre kristne
Hustruer det; og Mænd som Basilios, Gregor fra Nazianz, Krysostomos
og Augustin bleve ikke trætte af at tale om, hvad de skyldte deres
fromme Mødre.
Saadan har det været, og saadan bør det være, hvor sand og
levende Kristendom kommer frem; enhver af os maa stræbe alvorlig
efter, at vort Hjem kan ligne denne Skildring.
Giver Gud Børn i et kristent Hjem, da er det en gammel, smuk
Skik i vor Kirke, en Skik, som dog nu næsten er ved at forsvinde,
at Barnets Moder modtages af Præsten ved Kirkedøren inden Guds-
tjenestens Begyndelse første Gang, hun efter Fødselen søger til Me-
nighedens Forsamling. Dette kaldes »«/ indlede en Kirkegangskone«.
Præsten minder hende om at takke Gud, som naadig har hjulpet
hende i hendes Svaghedstilstand, om at opføde sit Barn omhyggelig
i Herrens Frygt og foregaa det i alt med et godt Eksempel. Dertil
ønker han hende Guds Velsignelse, og hun indtager derefter sin Plads
i Menighedens Forsamling.
Skulde Barnet blive alvorlig sygt, inden det er bleven døbt i Kir-
ken, hentes Præsten for at forrette Daaben i Hjemmet; men er han
forhindret, eller er Vejen til ham for lang, kan enhver voksen Kristen
foretage denne Hjemmedaab eller Nøddaab. Det har mangen en Fader
og Moder maattet gøre ved deres dødssyge Barn, og Kirken anerken-
der den som en gyldig Daab, naar den er foretaget i den tre-enige
Guds Navn med den tre Gange gentagne Overøsning af Barnets Hoved
med rent Vand. — Deraf fremlyser de Kristnes almindelige Præste-
dømme, men det udkræver atter, at de Kristne vide Besked med Kir-
kens Bekendelse og Sakramenter, og hvorledes de rettelig meddeles.
— Kommer Barnet sig, maa det senere fremstilles i Kirken, Daaben
bevidnes for Menigheden, og Daabspagten oprettes ved Præsten.
Under almindelige Forhold foregaar Daaben i Kirken til den Tid,
Forældrene selv maatte ønske; medens den.i ældre Tid i Alminde-
lighed skete inden 8 Dage efter Barnets Fødsel, hengaar der nu oftere
længere Tid af Hensyn til Barnets og Moderens Befindende og til
Vejrligets Beskaffenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
