Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kirkens Forhold til Hjemmet. Af H. M. Fenger, Holmens Provst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den 7de at holde Højtid i Guds Hus, kan blive Børnene en Velsig-
nelse for deres hele Liv, naar Forældrene længst ere borte.
Men Kirken sørger ogsaa for, at der holdes Søndagsskoler med
Børnegudstjeneste for de’smaa, afpassede efter deres Alder og Fatte-
evne; det maa overlades til Forældrene at dømme om, hvad der
bedst egner sig for deres Børn, enten disse Gudstjenester eller Menig-
hedens almindelige.
I vor Kirke indledes den første Altergang for Børnene med Kon-
firmationsforberedelse hos Præsten og den højtidelige Bekræftelse fra
Barnets Side af Daabspagten i Menighedens Forsamling. Kirken over-
lader Forældrene selv at vælge det Tidspunkt i Barnets Udvikling,
hvor de anse det for modent til denne Undervisning, kun med den
Indskrænkning, at det skal være fyldt 14 Aar inden Konfirmations-
dagen. Men Kirken lægger Forældrene paa Sinde, at de af bedste
Evne støtte Barnet og Præsten i denne Tid, der for mange kan faa
afgørende Betydning for hele Livet.
Det er Præstens Pligt at modtage Børnene kærligt og tillidsfuldt,
at gøre Guds Ord indtrængende og fatteligt for dem, at vise dem, at
det at blive en sand Kristen er den lykkeligste Lod, men tillige den
mest forpligtende, de kunne vælge. Men han formaar i Regelen kun
lidt, hvis Forældrene ikke støtte ham med Liv og Ord og støtte
Barnet med Forbøn, med at skaffe det Fred og Ro i Hjemmet til
Forberedelse og Eftertanke, og ved at følge med det til Gudstjenesten.
Bliver der ikke talt til og med Barnet i Hjemmet om det, Præstens
Undervisning drejer sig om, men fejes det af som noget, der blot er
Præstens Sag, eller føjes der endog Kritik og Spot til, hvad Barnet
lærer, saa undre man sig ikke over, at det kun er et sørgeligt Ud-
bytte, som medbringes fra denne Tid. Det er en dyb Smerte for
Præsten at blive Vidne til, hvor adspredte og kolde mange Børn ere,
og at Børn, som kendelig have været grebne i Forberedelsestiden,
have fulgt Undervisningen med Opmærksomhed og aflagt Bekendelsen
paa Højtidsdagen med et dybt bevæget Hjerte, saare hurtig kølnes
og vende Guds Hus Ryggen. Man maa da antage, at Hjemmet har
savnet den rette Forstaaelse af sin Del af Opgaven, har forsømt at
bære Ved til den Ild, som begyndte at brænde i Barnets Hjerte, og
undladt at værne det mod daarlige Venner, verdslige Forlystelser og
forfængelig Ære.
Kirken vil gerne gøre Konfirmationsdagen saa højtidsfuld som
mulig; den heder Forældre og Faddere sammen med den levende,
troende Menighed at slaa Kreds om de unge, bede for dem og høre
deres Vedkendelse af, at de ville forsage og tro. Kirken vilde gerne
lukke Verden med dens Nyfigenhed ude, men den har det ikke i
sin Magt; dog: staar der en Vagt om Børnene af troende Mennesker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
