Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kirkens Forhold til Hjemmet. Af H. M. Fenger, Holmens Provst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som disse vide ere aandelig og hjertelig med dem, saa kan Dagen
endda blive højtidsfuld og velsignet for dem.
Men hvad Kirken ogsaa venter af Forældrene er, at Højtiden i
Hjemmet ikke nedsættes til at blive en verdslig Fest, hvor Gaver og
Pynt, Mad og Drikke og tom Lystighed forstyrrer og nedbryder, hvad
•Højtiden i Kirken har bragt, men at kristelig Kærlighed og gode,
alvorlige Ord maa lyde til Børnene fra Forældre og Faddere.
Barnets frivillige Bekendelse i Kirken af Daabspagten danner Ind-
ledningen til Altergangen; ogsaa af Hensyn hertil er det Synd, naar
Hjemmet spreder Barnets Sind ved verdslige Festligheder og ved at
vække Fornemmelsen af, at nu er det bleven voksent, og at Verden
venter paa, at det skal indtræde i den og nyde Livet.
Kirken ser med Glæde, at Forældrene samles med deres Børn om
Alteret, sammen med dem modtage Tilsagnet om Syndernes Forladelse
og vor Frelsers hellige Legeme og Blod; men hvis Forældrene ikke
med Sandhed kunne, ydmyge og troende, modtage Sakramentet, da
maa Kirken bestemt bede dem holde sig tilbage, at de ikke skulle
»æde og drikke sig selv til Dom«. Saa maa de bede et troende Men-
neske blandt Slægt eller Venner ledsage deres Barn.
Kirkens Deltagelse for Hjemmet, naar et Barn kaldes bort, er
allerede omtalt; men langt stærkere rystes det jo, naar en af Ægte-
folkene trues med Døden eller sluttelig bukker under for den. Da
vil Kirken ikke svigte, naar det kommer til dens Kundskab, hvordan
det staar til; daglige eller jævnlige Husbesøg af Præsten, Samtale
med den syge eller de nærmeste kunne blive til stor Gavn, men da
er det ogsaa rigtigt i Tide, medens den syge endnu kan samle Tan-
kerne om det ene fornødne, at holde Altergang i Hjemmet. Ved
denne bør den syge, som ser sin Død i Møde i Troen paa Frelseren,
samles med saa mange af de nærmeste, som dele Troen; det vil med
Tak til Gud mindes af mange, hvordan Fred i Sindet og Hengiven-
hed i Guds Vilje er bleven Frugten af Altergangen.
Trækker det længe ud, og Sygelejet bliver meget trangt, da sker
der ofte Henvendelse til Kirkens Tjener om, at han ved Søndags-
gudstjenesten vil opfordre Menigheden til at bede Gud om Hjælp for
den syge enten til Liv eller Død i Tillid til, at hvad Gud saa end
bestemmer, maa blive til evigt Liv baade for den syge og de sør-
gende i Hjemmet. Kommer Døden, er det hyppigt, at Præsten an-
modes om at forrette en Bøn ved Kisten, inden den føres bort fra
Hjemmet, hvilket i Regelen sker ledsaget af Salmesang og Daabs-
pagtens Bekendelse.
Den egentlige Begravelseshøjtid holdes enten i Kirken eller i et
Kapel paa Kirkegaarden; har den afdøde stadig søgt sin Opbyggelse
i Kirken, er der jo noget tiltalende ved, at ligesom der lystes Fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
