- Project Runeberg -  Vort Hjem / 1:2 Familielivet /
35

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det jødiske Hjem. Af Overrabbiner D. Simonsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

som Jøderne. I Østeuropa er jo end ikke nu »Middelalderen« til
Ende for dem. Men de ere ikke ved Forfølgelserne bievne menneske-
sky Pessimister. Tværtimod. Klagesangene fra de mørke Tider,
Jammerkrønikerne og Martyrlisterne udtale uafbrudt den ydmyge
Bekendelse: »Alt dette er sket for vore Synders Skyld« men paa den
anden Side gennemtrænges den jødiske Livsopfattelse af Tanken:
»Alt, hvad den Albarmhjertige lader ske, lader han ske til det
gode«. Og denne Optimisme rummer noget mere end en flad Hen-
givelse i det uafvendelige. Kan Modgang og Forfølgelser end ikke
skabe det gode, hvor ingen Spire er til Stede, saa kan ganske sikkert
Lidelser og Trængsler berede Jordbunden, saa at den tilstedeværende
gode Spire kan skyde langt raskere frem, end hvis Solen uafbrudt
havde skinnet. Saaledes med det jødiske Hjem. Her var fra Arilds
Tid den gode Sæd til Stede. Og da den gule Plet sattes som Mærke
paa Jødernes Klædning, da Ghettomurene rejstes, som skulde spærre
Jøderne ude fra Omverdenen, da saas det, til hvilket frugtbart og
skyggebringende Træ det jødiske Hjem netop gennem Trængslerne
var vokset op. Faren er nu til Stede, at den i vort Aarhundrede af
mange Landes Jøder, og der imellem Danmarks, vundne Frihed, ikke
vil blive, som den skulde, kun til Gavn for det jødiske Familielivs
Renhed og Skønhed. Hvor jeg her taler om det jødiske Hjem, har -
jeg saadanne for Øje, i hvilke de gamle Traditioner, i det mindste
paa Familielivets Omraade, ere de ledende.
Det behøver vel ikke at siges, at Grundlaget for det jødiske Liv
først og fremmest er Mosebøgernes Lære. Og i første Mosebogs
første Kapitler findes jo Fortællingen om Verdens første Familie.
Og Kvinden fremtræder straks ikke som den, der skal være Mandens
Slave og Trældyr, men som den Hjælp, der skal staa ved hans Side.
Han kender i hende straks Ben af sit Ben og Kød af sit Kød. Og
de jødiske vise gøre opmærksom paa, at i Modsætning til andre
Sprog det hebraiske har meget lige Benævnelser for Manden og Kvin-
den, som for at det allerede derved skal betegnes, hvorledes de høre
sammen som tvende ligeberettigede Væsener. Paa dansk har man
jo lavet det kunstige Ord Mandinde for at eftergøre den hebraiske
Udtryksmaade. Og saa læse vi da, hvorledes Manden skal forlade
endog Fader og Moder for at slutte sig til sin Hustru, at de blive
som én Personlighed. Og hvad Skriften ikke siger udtrykkelig, læse
Talmud og Midrasch, de gamle jødiske Udlægninger, paa mange
Maader mellem Linierne. De læse det som Skriftens første Bud at
stifte Familie og tinde udtrykt, at der ikke kan tænkes Glæde, ej
heller Velsignelse eller Forsoning for den enligstaaende Mand. Og
de sørgelige Erfaringer, der gøres i Menneskeslægtens Barndom, og
som ogsaa efter Sagnet for en Tid skal have ført Adam til at opgive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 3 23:45:46 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/1-2/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free