Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det jødiske Hjem. Af Overrabbiner D. Simonsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samlivet med Eva, kom ikke til at faa for stor Indflydelse. Verden
befolkes paa ny, og om end Syndfloden maa følge efter den sædelige
Fordærvelse, der kommer den Tid, da Patriarkernes Familieliv paa
ganske anden Maade end alle tidligere kan blive Menneskeheden til
Eksempel. Israels Forhistorie før Vandringen til Ægypten er jo netop
Familiehistorie. Vi høre om den længselsfuldt ventede Søn i Abra-
hams Hjem, hvorledes alle Forhaabninger knytte sig til ham, og vi
se Sarah som den raadende i Hjemmet staa indflydelsesrig ved
Abrahams Side. Gud selv paalægger Abraham at lytte til Sarahs
Røst. Vidunderlig skøn er Fortællingen om, hvorledes Tjeneren
drager ud for under Guds Bistand at finde den rette Hustru til Isak.
Gribende er Fortællingen om Jakob, den første, der grunder et stort
Hjem, og lærer Kærlighedens Glæde at kende med sin unge Slægt-
ning Rachel, som endnu i hans Dødsstund mindes af Oldingen.
Flerkoneriet er paa disse Tider ikke forbudt, men selv en overfladisk
Læser vil se, at Engiftet er den rette Form for Ægteskabet. Kun
de ganske særlige Omstændigheder føre en Medhustru .i Abrahams
Telt, og hvor flere Hustruer staa jævnsides med hinanden som i
Jakobs Hjem, fordølges det ikke, hvilke Sorger de indre Kampe
føre med sig. Disse Sorger give netop Anledning til, at den Fortæl-
ling, som Muhamed kaldte den skønneste af alle, er overleveret os,
Fortællingen om Joseph. Hvor ganske anderledes er Ægyptens Hjem
end Stamfaderens, fra hvilket han er udgaaet! Jakobs Kærlighed til
den elskede Søn, Josephs Tanke paa den Fader, han saa længe har
været adskilt fra, det endelige Møde mellem Fader og Søn og alle
de Familiefortællinger, der berettes os i Tilslutning til disse Begiven-
heder, føre os ind i virkelige Hjem i Modsætning til andre Folks
Heltemyter og Sagn. Der er ingen Tvivl om, at i disse Kredse
Børn opfattes som en Velsignelse af Herren. Joseplius har allerede
’vist hen til, at i Israel ikke kendtes som hos andre Oldtidsfolk, at
man satte Børn ud og ikke vilde vedkende sig dem. At dræbe van-
skabte Børn var lige saa ukendt i det gamle Israel som at gøre Ende
paa livstrætté Oldinges Dage. Hvad der i andre Folk langt ned
i Tiderne er øvet i saa Henseende, kunde allerede i det ældste Israel
kun vække den dybeste Afsky.
Saaledes se vi da ogsaa i Ægypten Moses Moder og Søster anvende
deres omsorgsfulde Kunst for at frelse den spæde Søn og Broder.
Og Talmud fortæller os, hvorledes det var den hjemlige Lykke, der
gjorde Israel i Ægypten modstandsdygtig imod Undertrykkelserne.
Talmud har uden Tvivl truffet det rette. Efter samme Kilde er det
da egentlig de fromme Kvinders Skyld, at Israel ikke sank til Bunds
i Ægypten, men engang igen kunde føres ud til Frihed. Vel fortjent er
det da ogsaa, at ved Aabenbaringen paa Sinai Ordet først skal hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
