Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det jødiske Hjem. Af Overrabbiner D. Simonsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af os skal volde sig selv nogen Kvide, fordi han bliver ene tilbage, i
Særdeleshed ikke, om Tilskikkelsen naar den først bortkaldte, førend
Aarene ere bievne mange. Derfor eftergiver jeg dig dit Tilsagn; du
skal leve indtil hundrede Aar og udmærke dig ved fromme og gode
Værker alle dine Levedage. Og som jeg fra min Side ophæver hvad
Du har tilsagt mig, beder jeg Dig om at gøre det fra din Side, Gud
skal saa gøre, hvad der er godt i hans Øjne.« Han beder hende der-
efter indtrængende, at hun, hans elskede, hans uskyldsrene Due,
som han kalder hende med Højsangens Ord, ikke efter hans Død skal
indlade sig i noget andet Ægteskab, for at intet skal skille dem i den
kommende Verden. Pladsen tillader ikke at gengive hans videre Hen-
vendelse til Hustruen, som han, den fattige Rabbiner, der endnu i
Døden øver Velgørenhed, ikke kan efterlade saa meget, som han
gerne ønskede. Men alt er hendes, efter at Forpligtelserne mod de
fattige ere opfyldte, han stoler paa hende og stoler paa Børnene,
som han derefter én for én henvender sig til, at de i Fred ville leve efter
hans Død, Børn og Svigerbørn ville ære Moderen og Svigermoderen, og
Moderen vise dem sin Kærlighed, og alle bestræbe sig paa at vandre
i Gudsfrygt og Fromhed. Imellem de mange Testamenter, som ere
os efterladte fra fromme Mænd, indtager dette en særlig Plads igennem
det Indblik, som det lader os faa i en Rabbiners Hjem, hvor vi let
ville tænke os, at alt kun var Beskæftigelse med Studierne og de hellige
Pligter, og hvor vi se et saa ejendommeligt udtrykt Kærlighedsforhold
mellem Vismanden og hans Hustru. Og saadanne Hjem bleve da
Grundlagene for de Menigheder, der bestod i de utrolige Kampe med
vidunderligt Heltemod. Ukyskhed og usædelige Forbindelser, uægte
Børn fandtes naturligvis i Ghettoet, men yderst sjældent. Og dog
fandt man foruden alle andre Arter af Undertrykkelser netop ogsaa
paa saadanne, som man skulde tro maatte have kunnet nedbryde Jø-
dernes moralske Modstandskraft og føre en Mængde af de unge ind
i ukysk Liv. Man fandt i Tyskland og Østerrig paa, at der i dette
eller hint Distrikt kun maatte eksistere et bestemt Antal af Jøde-
familier. Kun den ældste Søn turde gifte sig, de yngre ikke; de
kunde kun opnaa et Familienummer, som det hed, naar en Familie
var barnløs eller undtagelsesvis en »Numerant« ikke vilde gøre Brug
af sin Ret. Hvilken Selvbeherskelse der da krævedes for ikke at
indgaa i Forbindelser mod en saadan umenneskelig Lov, hvilke In-
triger, der spandtes for at komme i Besiddelse af et ledigt »Nummer«,
hvilke Bestikkelser, Embedsmændene kunde kræve ud over de høje
Takster for Ægteskabstilladelse, kan man tænke sig; men maaske
ikke, at saadanne Forhold endnu fandtes for et halvt Aarhundrede siden,
eller at endnu den Dag i Dag den Jøde i Finland, der stifter et
Hjem ved Siden af sine opholdsberettigede Forældres, efter Loven skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
